- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Ellevte Bind /
196

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Tyskland - II. Bad Elster

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

196 Bad
Elster

Imidlertid falder Mørket paa og snart ligger Kurhavens
Gange hyllede i Skumring. Man kan neppe mere skelne,
hvem der sidder paa Bænkene eller vandrer om i de
fjernere Dele af Haven. Men ovre paa den anden Side
af Landevejen ved Bade pladsen er der stor Festlighed
med Illumination. Alle Bygningerne er tæt behængte med
farvede Lamper, og der er en mægtig Sværm af Folk fra
Egnen. Med Undren øjner man for første Gang i Elster
virkelige Bønder og Bondekoner, Karle og Piger. Mellem
dem Straaler i deres klædelige Dragter det kvindelige
Badepersonale, der befinder sig blandt Slægtninge og
Venner. Pigerne vandrer tre eller fire ad Gangen Arm
i Arm, medens Karlene gaar om dem og gør deres Kur
under Musikens Brusen og Larm, der overdøver den Del
af Underholdningen, som ikke er beregnet paa andre
Øren end dem, hvori den hviskes. Det er virkelig en
Stump Folkefest, og man er glædeligt overrasket ved at
møde saa megen oprindelig Menneskenatur ved et Bad,
hvor man ellers kun ser mere elier mindre sygelige
Medlemmer af de Stænder, hvis stærke Side Naturlighed
ikke er.

Men nu skinner ovre paa den modsatte Side af Vejen
over den mørke Kurhave den høje Veranda paa første
Sal, belyst af de talrige stærke elektriske Blus, der
er anbragte under dens Loft. Klokken er henved 9, og
det er den høje Tid at samles til Aftenens Maaltid.

Hvor er Alt nu forskelligt fra som det tager sig ud
om Dagen! Det grove Virkelighedspræg er borte. Haven
ligner heroppefra et Drømmeland. Menneskene ser
helt anderledes ud i den kunstige Belysning, synes
fjernere, mindre substantielle. Det er, som var
de af et luftigere Stof. Man føler ligesom, at de
alle snart skal spredes ad for alle fire Vinde. Selv
Samtalerne har en anden Karakter og anden Klang. Der
er kommet ligesom noget aandeagtigt i deres Tone. Er
det Klarheden her i Verandaen? er det Mørket og
den dunkle, skyfri Stjernehimmel udenfor? eller er
det blot Fornemmelsen af, at Badetiden er udløben,
Sæsonen til Ende og Afskeden nær? Hidtil båres alle
Samtaler og Aftaler af det frejdige, selvfølgelige:
«I Morgen er der atter en Dag». Nu er de Dage, som
er tilovers, snart talte. «En; ikke mer end én?»
som Aladdin siger. Nej, mere er der ikke.

Der er Dusjå med sin Czecher og med Nadjesjda
Jevgenievna. Hun og Prageren har fundet hinanden;
det gør en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:18:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/11/0200.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free