- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Ellevte Bind /
197

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Tyskland - II. Bad Elster

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Bad Elster
197

Czecher og en Russerinde let. De har den nationale
Samhil tilfælles, og om end ikke altid enhver Uvilje
(thi denne Russerinde er uden nationale Fordomme)
saa dog Manglen paa Modtagelighed for den germanske
Stammes Fortrin. Sprogenes Slægtskab betinger en vis
Lighed i Følemaaden. Czecheren lever i Haabet om at
se Østerrig sprængt, og Russerindens Velvilje gælder
Frankrig.

Det mælkehvide Lys fra de matte Kupler kastes tilbage
af Bordets snehvide Dug og lægger sit stærke og dog
forskønnende Skær over de friske og kloge Ansigter
rundt om Bordet. Samtalen svæver vidt ud. Enhver
er allerede i Tankerne paa Vejen til sit Hjem, til
Samåra, Prag, Warszawa, Moskva, til Godserne ved
Tambéf eller Sorotsjin. Alle ser endnu hverandre,
men det er dem, som saa de kun Skygger af hverandre.

En Samtale om de hede Sommerdage ude paa Stepperne
med et Klima som Palæstinas ved Sommertid, med
en metalblaa Himmel uden en Sky Maaneder igennem,
døer hen under det almindelige uudtalte Indtryk af
Øjeblikkets og Situationens U virkelighed. Thi hvad er
vel Virkelighedens Kendemærke? Hvad andet end Visheden
om at ville genfinde samme Sanse-Indtryk paa samme
Sted. Venedig er ingen Drøm; thi jeg véd, jeg vil
genfinde Byen, hvis jeg vender tilbage dertil. Men
Alle samtaler her under Følelsen af, at Bad Elster i
Morgen ikke mere er det samme, under Indtryk af den
Vished, aldrig at ville genfinde hverandre hverken
her eller andensteds. De véd, at i Morgen forandres
Omgivelserne, Personerne, det hele Skuespil, hvori
de som Handlende og som Tilskuere deltog.

En vinker ad Frangois.

«Jeg forbeholder Herskabet Bordet som sædvanligt i
Morgen Aften, hvis Vejret bliver smukt*.

«Behøves ikke».

«Saa iovermorgen?*

«Behøves ikke heller».

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:18:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/11/0201.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free