Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Belgien - I. Rubens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rubens
201
én forsøger at rive Øjnene ud paa den Lejesvend,
med hvem hun kæmper om sit Barn; én bider af al
Magt Morderen i Armen; én Moder kysser det døde
Barn; én fortvivler aldeles, og ikke blot Mødrene,
ogsaa Bedstemødrene søger forgæves at værne om
de Spæde - forvandlede til Furier kæmper disse
Kvinder som Fortabte; rundt om ligger Barnelig i
Dynger. Hunde staar stille og slikker Blodet af de
store Blodpøle. Langt borte ses Maria med Josef,
og her er det, at Rubens’s glade Sindelag slipper
ud; højt oppe faar det Luft i en Skare Engle, der i
Skyerne opfører nogle bakkantiske Luftdanse over den
hellige Families Hoveder og saaledes giver deres Glæde
over dennes Frelse tilkende. Man sammenligne Raffaels
og Thorvaldsens Barnemord med dette Stykke. Ingen
af dem, især ikke Thorvaldsen, nænner at dræbe
Børnene. Jeg forstaar gennem dette Billede bedre end
før de store Jagtstykker, som Rubens har malt dels
alene, dels sammen med Snyders, der er ham saa lig
i Kunstner-Aand og -Vilje. Tigerinden paa det store
Jagtbillede forsvarer sig som Morderen her. Han holder
af at lade det dyriske Liv udfolde sine Kræfter i
Kamp. Men han maler hellere Jagt end Krig, og selv
hvor han fremstiller Slaget, som i Amazonekampen over
Broen (i Miinchen), gengiver han ikke dets Alvor,
men dets voldsomt bevægede Liv. Han elsker kun Krigen
som Kamp, ikke som Blodsudgydelse, og han elsker
Kampen kun som den bedste Motion, der sprænger alle
snærende og tyngende Baand. Hvad han i Amazoneslaget
har malt, er som altid den friske stormende Kraft,
den uimodstaaelige Vælde i Fart, den blottede Huds
Hvidhed og Friskhed, de blussende Kinders Rødme, de
nøgne Bryster og de braadne Pander, og de Røster, han
hørte, medens han malte det, var det glade Kampskrig,
der overdøvede alle Klager. Forlader han det faste
Land og maler (som paa Pinakoteket) Folk i en Baad paa
Søen, saa sætter han baade Folkene og Søen i den samme
Svingning, som ellers Jagt og Kamp. Der er en saadan
Modstandskraft i de høje Bølger, som skyder sig frem
mod Baaden, og en saadan Styrke til at bryde enhver
Hindring hos de herkuliske Mænd, der ror, at man tror
at se to paa samme Maade villende Væsener afryste
Overskudet af deres Kraft i Brydning med hinanden.
Jeg kender intet mærkværdigere Billede af
Rubens end hans Kermesse, som har sin Plads
i den lange Sal i Louvre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
