Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Belgien - I. Rubens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206
Rubens
ligger endnu som Ler paa Jordens Udkant, og Gud
kommer flyvende gennem Rummet, ledsaget og baaret
af sine Engle, og berører Adams Finger, der slapt
hænger ned fra hans matte og tunge Haand, med sin
Finger, der er udstrakt i guddommelig Kraftfylde
og Energi. Thi i dette Øjeblik slaar Livet som en
elektrisk Gnist fra Gud over i Adam, der vaagnende
hæver sit inderlige og vemodige Blik taknemmeligt
imod Gud. Men ellers er hos Michelangelo Kraften
umeddelsom, og Følelsen af Ensomhed forøges allermest,
naar han lader fremmede Figurer træde til, som naar
han stiller Genier bag sine Profeter og Sibyller, og
disse hverken ser dem, agter paa dem, eller meddeler
sig til dem. Ogsaa for Rubens er Livet Kraft, men i
Modsætning til Michelangelos indadvendte, lidende,
sig selv i Tungsind fortærende Kraft, ser vi her
den udadvendte, i Livsglæde og Naturberusning sig
opladende og udladende Styrke. Hvilken er da Rubens’s
Definition af Livet? «Livet er i Kødet, er Kødets
blomstrende Kraft, og Kødets Sundhed og Yppighed er
Livets Glæde». Men denne dyriske Livsfylde er ikke
hvilende og nydes ikke i yppig Ro; Blodet strømmer
rask gennem Aarerne, alle Organer virker og bevæges
uden Rast; den hele kolossale menneskelige Maskine
er sat i mægtig Svingning. Denne Anskuelse er ikke
den højeste - langtfra, men den er saa omfattende,
saa imponerende, i sin Ensidighed saa kæmpemæssig,
og udført med saa overordenlige Evner og Midler,
at den for Beskuerens Bevidsthed for bestandigt
knytter sig sammen med Rubens’s Navn. Hans Elever
har omformet den dels i Retning af det Skønne, dels i
Retning af det Drøjt-Joviale; van Dyck bringer Rubens
ind under Skønhedens Lov og Elegancens Begrænsning,
Joerdans er Rubens, bragt ind under Kødelighedens
og Drøjhedens Overdrivelse; men Rubens er Geniet,
er Opfinderen og Udtaleren.
Allerede den, som endnu ikke kender Andet af Rubens
end den uforlignelige cyniske Munk paa Moltkes
Galleri og den med saa utrolig en Energi udførte
gamle Abbed paa Nationalgalleriet, har fornummet
den Magt i Rubens’s Pensel, der gør, at man ikke
med sin bedste Vilje kan blive hans Billeder kvit,
naar man engang har set dem. Man fornemmer den endnu
stærkere, naar man, hjemkommen fra en Rejse, lader
sine Erindringer glide forbi, og føler, hvilken Plads
Rubens indtager i dem. Hans Magt betager, hans Geni
overvælder; selv naar man finder ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
