- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Ellevte Bind /
211

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Belgien - II. Pol de Mont

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Pol de Mont
211

Mont*s Tendens blev han beskyldt for at ville
fordærve og afkristne det flamske Folk. Sagen var,
at han i en Artikel om den nederlandske Literatur i
et hollandsk Tidsskrift havde henledet Opmærksomheden
paa den saakaldte realistiske Skole i Frankrig og
paa den ildfuldt angribende Lyrik i England, med
varme Ord havde prist Zola, Richepin og Swinburne og
havde-udtalt sin lidenskabelige Forhaabning om at
snart ogsaa i den nederlandske Literatur en Digter
vilde indføre en virkeligt moderne Kunst. Umiddelbart
derefter offen liggjord e han selv, for at give
sit eget Bidrag til denne Fremtid, den følte og
oplevede Digtsamling Loreley. Atter nedlagde en
navnløs Smædeskriver en højtidelig Indsigelse i det
flamske Folks Navn, som hvis Organ han optraadte og
hvis Væsen og Attraa han som alle hans Lige gjorde
Krav paa at kende tilbunds. Da Pol de Mont gjorde ham
den Ære at svare i Tidsskriftet Det unge Flandern,
som han dengang udgav, fulgte et nyt Flyveskrift,
der kun indeholdt Skældsord og ikke fik andet Svar
end det som ligger i at den Angrebne uforstyrret
fortsætter sit Værk. Pol de Mont vedblev at gaa løs
paa sit Maal, det at den flamske Skønliteratur saavidt
muligt ikke i nogen Henseende skulde staa tilbage
for de Folks, der gaar i Spidsen for Tidsalderens
aandelige Udvikling. Efterhaanden har en hel Gruppe af
unge mandlige og kvindelige lyriske Digtere som den
nys afdøde Rodenbach, Victor de la Montagne, Arnold
Sauwen og de unge Digterinder Helene Swarth og Hilda
Ram samlet sig omkring ham, desuden en hel Gruppe
af Romanforfattere, Novellister og Kritikere, blandt
hvilke sidste Micheels og Rooses har størst Navn.

Alle disse Forfattere kan som Belgiere Fransk som
deres Modersrøaal og bruger i Samkvem med Udlandet
altid dette Sprog. Pol de Mont selv kan, ligesom flere
af de Andre, ikke skrive eller tale Højtysk. Man maa
ikke forveksle den levende Uvilje mod Wallonernes
Overgreb, der sikkert findes hos Repræsentanterne for
den flamske Bevægelse, med en Uvilje mod fransk Sprog
eller fransk Aand i og for sig. Flere af disse Mænd
er optraadte med franske Essays om deres hjemlige
Forhold i Pariser-Tidsskrifter.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:18:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/11/0215.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free