Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Belgien - II. Pol de Mont
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pol de Mont
213
med en Kraft, en svulmende Sundhed, som
genkalder gammel flamsk Kunst, og dog er der
en ganske moderne Ynde i Udtrykket for hendes
vaagnende Ømhed tilsidst. Intetsteds er Pol de
Mont i Virkelighedsskildring naaet højere. I dette
Øjebliksbillede, der i Omfang er saa ubetydeligt, er
Landskabet, Dyrelivet, Folkekarakteren i Brabant, dens
Drøjhed og dens Skønhed grebet og holdt uforglemmeligt
fast.
Vil man nu lære Pol de Mont at kende fra en helt anden
Side, da læse man et Digt som det henaandede Ikke i
den kolde Jord! (af Værket Fra Kundskabens Træ). Det
er en, næsten om Shelley erindrende, sværmerisk Bøn
om at Digterens Legeme ikke maa undergaa den Skændsel
at blive nedlagt i Kistens lufttomme Sneverhed, ikke
i Gravens lysforladte Mørke, ikke i Jordens kolde
Skød. Ved Alt, hvad han har elsket, i Skønhedens Navn,
som var hans Guddom, i Kunstens, som var hans Kultus,
i Livets og Kærlighedens Navn anraaber han om at
maatte blive overgivet til den rene Flamme, som
Prometheus stjal fra Himlen, og om paa dens Vinger
at turde stige mod Himlen med den.
Det Ypperste, Pol de Mont hidtil har skrevet, er
imidlertid det alt nævnte Digt Menneskenes Børn i
Samlingen Idyller og Digte fra 1884. Det er kort, en
to-tre Ark, men der er en Storhed deri, som overgaar
Miltons Behandling af bibelske Sagn, og en Ro, som
røber den Sikkerhed i Grundanskuelsen, der fattes i
Byrons ellers saa uforlignelige Behandlingsmaade af
dem. Det er simpelthen Fortællingen om de første
Menneskers Liv, om dem af Kains og dem af Seths
Stamme, deres Sammensmeltning, Opfindelsen af
Jagt og Kvægavl, Kæmpe-Slægtens Færd og Undergang,
Syndflodens Tid og Noah. Men det er overraskende, som
alt dette er gjort stort og nyt. Og ved de simpleste
Midler. Pol * de Mont har ganske vist hist og her
plettet dette lille Mesterværk ved læredigtagtig
Fremhæven af sin Feuerbachske Grundtanke: Mennesket
er Menneskets Gud; han anvender endog (som Hamerling,
hvem han har tilegnet Digtet) spærret Skrift - jeg
nævner det med Gru. Men han har en Samtale, hvor en af
Seths fredelige Æt, Jared ved Navn, foreslaar Tubal,
Kains ældste, at Stammerne fra nu af skal holde Fred,
og Seths Sønner have Lov at ægte Kains dejlige og
(flandersk) kraftige Døtre - en Samtale, der ved sin
rene, bondeagtige Troskyldig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
