Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Belgien - III. Belgien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216
Belgien
den Omstændighed overhovedet, at her fandtes smaa
Folkestammer som de skandinaviske med Literaturer i
et med vort nær beslægtet Tungemaal, virkede lokkende
paa mig. Her syntes at maatte være Lighedspunkter med
vore Forhold udad- og indadtil, og ’denne Bogavl havde
dog i hele den nyere Tid været uden al Vekselvirkning
med vor.
Politisk, økonomisk og kunstnerisk har Nederlandene
jo i tidligere Dage havt ikke ringe Betydning for
os. Der er Christiern II med Dyveke og Sigbrit og
Amagerbønderne. Der er Christian IV med Rosenborg,
Frederiksborg og Børsen og flamsk Musik. Der er
Tromps og de Ruyters Flaader. Der er nederlandske
Malere, indkaldte af danske Konger, og danske
Malere som Elever af nederlandske Mestere. Det er
Berøringspunkterne. Men det egenlige nederlandske
Aandsliv har kun i forsvindende ringe Grad paavirket
Danmark; . Nationalliteraturerne har holdt sig ganske
fra hinanden.
Det belgiske Folk er splittet i -to Dele, Walloner
og Flam-lændere, hvilke forsaavidt staar skarpt
imod hinanden, som Flam-lænderne tilstræber fuld
Ligeberettigelse for deres Sprog, der i lange Tider
er blevet betragtet kun som en Mundart for Menigmand
og af Wallonerne betragtes saadan endnu. Nogen
Sammenligning med Forholdet mellem Franske og Tyske
i Elsass eller mellem Russere og Polakker i Polen
taaler dog Forholdet mellem de to Folkestammer aldeles
ikke. I Privatlivet omgaas Walloner og Flamlændere
som Landsmænd, ingenlunde sjældent som Venner;
kun som politiske Grupper staar de fjendtligt til
hinanden og giver hinanden Øgenavne: Flamingants og
Frans-quillons.
Men denne politiske Deling glider over i en
religiøs. De politiske Partier falder i dette
Land fuldstændigt sammen med de religiøse. Selve
Partinavnene lyder: Kaioliker og Liberale, det vil
sige Kirkeligsindede og Fritænkere, der bekæmper
hinanden med lidenskabeligt Had. Da der nu i Kammeret
ikke findes mindre end hundrede liberale Walloner,
derimod ikke én liberal Flamingant, saa tager det sig
ud, som var den franske Bevægelse helt frisindet,
den flamske helt kirkelig, og dette maa forsaavidt
synes forunderligt, som Wallonerne støtter sig til
Frankrig, der dog nærmest maa betragtes som et katolsk
Jordsmon, medens Flamlænderne ser hen til Holland,
der, skønt Befolkningen er blandet, dog optræder som
protestantisk Magt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
