- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Ellevte Bind /
223

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Belgien - III. Belgien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Belgien
223

Antwerpen er Belgiens mellemfolkelige Havnestad. Hver
Sjover ved Havnen her kan tale flere Sprog. Den
Befolkning, der bestandig og umiddelbart har med de
fremmede Skibe at gøre, forstaar lige godt Spaniere
og Englændere, Svenske, Norske og Danske, Tyske og
Franskmænd, som lægger an her ved Skel-dens Bredder.

Det menige Folk formaar naturligvis ikke at deltage
i Middel-standens Jagt efter Penge. Det gør et
gemytligt og sorgløst Indtryk. Tager man over Floden
med Dampfærgen for paa den anden Side en stille
Sommeraften at nyde Udsigten over Byen og Egnen,
mindes man om de gamle Kermesser. Folk staar paa
Færgerne saa tæt sammenpakkede, at man neppe kan
flytte en Fod, og vedligeholder den livlige flamske
Passiar til alle Sider. Man spiller og synger
derovre paa den anden Bred, og drager om Aftenen,
naar man vender tilbage fra Forlystelses-stederne,
flokkevis gennem alle Hovedgader med Sang og Hornmusik
i Spidsen uden at det falder Politiet ind at blande
sig deri. Man faar overhovedet i Udlandet det Indtryk,
at Danmark, Prøjsen og Rusland er de Lande i Europa,
hvor Gadelivets Frihed er ringest.

Hvad Antwerpen har været som Kunststad, véd
enhver. Den var den flamske Malerskoles Midtpunkt. Med
god Grund staar her paa Torve og Pladser Statuerne
af Quentin Matsys, Rubens, Teniers, Jordaens (udtal
Rybens, og med Tonen paa sidste Stavelse: Matsejs.,
Tenirs, Jordans. De repræsenterer Stadens Skat af
store Minder. Det er Kunsten, som fremfor nogen anden
Magt har gjort Flandern stort.

Antwerpen er Rubens’ By, hans Hjemstavn; her stod
hans Vugge og her er hans Grav. Hvad her findes af
ham er vel i Omfang lidet imod hvad Miinchen har; ja
her er neppe saa meget som i Louvre; men her findes
hans Mesterværk Nedtageisen af Korset og i Museets
Stue-Etage den af Max Rooses tilvejebragte og ordnede
fuldstændige Samling af Kobberstik, Raderinger, eller
hvor disse i enkelte Tilfælde fattedes, Fotografier
efter Rubens’ samlede Værker, mere end 1100 Blade. Her
staar hans Forældres smukke Hus paa Place de meir [o:
mer, Søen]; her Levninger af hans eget Hus i Sidegaden
tæt derved; dette er Byen, hvorfra han gik ud og hvor
han længst har virket.

Man dvæler i Domkirken længe, Timer i Træk, ved
Christi Nedtagelse af Korset,, over hvilket Fromentin,
sær som han er, for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:18:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/11/0227.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free