Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Belgien - III. Belgien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Belgien
227
ikke Ret, naar han siger: «Ikke et Billede, ikke
et Minde, ikke et Spor i denne Bogtrykker-Himmel af
dem, paa hvis Tanker hele denne Herlighed hævede sig
op.» Der er Billeder af Orien-talister, Filologer,
Geografer og Læger fra de gamle Tider. Disse
Bogtrykkere var ikke udannede Mænd, som blev rige ved
Udsugning af Genier. De var Hædersmænd og adskillige
af dem var Digtere og Lærde. Man læse blot den lille
(dejligt udstyrede) Samling af Stifteren Christophe
Plantin’s Digte, som Max Rooses har udgivet, og
som Bestyreren af Nationaltrykkeriet i Lissabon har
sat en Ære i at trykke saa smukt som muligt. Der er
Vers iblandt disse Rim, som ikke vilde gøre nogen
Sonetdigter af Faget Skam. Jeg nævner Sonetten Le
bonheur de ce monde. Kielland har i for høj Grad set
hine Tiders Forlæggerforhold i senere Tiders Lys.
Max Rooses har viet Rubens en Dyrkelse; det er,
som alt berørt, Rooses, der har foranstaltet den
fuldstændige Samling af hans Værker i Afbildninger, og
han er Forfatter af Kæmpeværket Uoeuvre de Rubens. Han
skriver med lige Lethed Fransk og Flamsk, og det maa
siges, at i hans Mund er det sidste et meget smukt
Sprog.
Til den flamske Bevægelses bedste Mænd hører fremdeles
Frans Giftens, Foretagsomhedens Mand iblandt dem. Han
er et virksomt Medlem af Byens Raad; det var ham,
der alene undfangede og fik udført Ideen til den
Verdensudstilling i Antwerpen, der for faa Aar siden
gjorde Byen saa megen Gavn, og han har skrevet de
bedste Skuespil, der findes i flamsk Literatur, mest
historiske Dramaer, Studier i Shakespeare’sk Retning,
af hvilke Parisina og Jane S/iore, begge opførte
paa det flamske Teater (Nederlandsch Schoawburg}
i Antwerpen, staar højest.
Det er dog kun i den sidste Menneskealder, at de
flamsktalende Belgiere har havt et Nationalteater. Det
aabnedes i Oktober 1853. Alligevel havde Antwerpen
tidligt givet vægtige Bidrag til Nederlandenes
dramatiske Kunst. Den hollandske Literaturs
Grundlægger, Just van Vandel, blev født i Goln
af Antwerpener-Forældre. Hans dramatiske Form
var bestemt ved Studiet af Seneca, men han er den
nederlandske Nationaldigter fremfor nogen anden,
betydelig i Europas literære Historie især ved sin
gennemgribende Paavirken af Milton. Med Willem Ogier
frembragte Antwerpen Nederlandenes næste betydelige
Dramatiker, af hvem et Skuespil for faa Aar siden
opførtes i hans Fødeby under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
