- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Ellevte Bind /
232

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Belgien - III. Belgien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

232
Belgien

ægte.Fiamlænderinde, fin som en Naal, slank som
en Vidie, koket som en Satan, stille, samlet,
indsmigrende og falsk, besnærende som en sød, altfor
stærk Vin.

I enhver stor By taber Racemærkerne sig, Kulturen
udvisker eller blander og bytter dem, tilsliber,
forfiner og overforfiner.

Hør Klokkespillene paa én Gang ringe deres tyve
Melodier fra tyve Kirker, se det uhyre Vagttaarn
(Beffroi) rage op over Hallerne paa det store
Torv, og besku disse underfulde gamle Gavlgader ved
Kanalerne, hele denne maleriske Dejlighed med stille
Krinkelkroge, hvor man bøjer sig over Rækværket paa en
gammel Bro ved sorte Kirke- eller Klostermure og hvor
Træerne hælder sig ud over Vandet! Her staar henved
500 gamle Huse i deres ærværdige Karakterfuldhed,
urørte af Ildsvaade som af fjendtligt Skyts - det
er Brugge, et Pompeji fra Belgiens Middelalder,
Nederlandenes Niirnberg. En slumrende By, en By,
der nu og da synes død, hvor gamle Gengangerkvinder
vandrer om i underlige, middelalderligt sorte
Nonnekaaber, der dog nu er Dragt for læge Kvinder, en
By, der rummer Memlings Helgenskrin og en blødt udført
Madonna med Barnet efter Michelangelo, den Eneste -
en By, som selv synes et Helgenskrin, udsmykket ni
ed primitiv Malerkunst, en lille Verden af gammeldags
Dejlighed.

Om Dagen Stilhed, om Aftenen Musik paa det store Torv,
hvor græsselige engelske Turister med Knæbukser og
smaa Kasketter vandrer om og fylder op og bærer sig
ad, som var de Herrer i Staden.

Herhen søger unge Malere rundt omkring fra, og man
ser gerne i deres Selskab Nutidens Brugge. Her bor
lærde Mænd, lærde Filologer som Sabbe og Deflou\ man
fordyber sig gerne i deres Selskab i Fortidens Brugge,
og man lærer i et Par Dage mere Sprogkundskab af dem
end i Uger af Bøger; det er Mænd, som indvier En i
det nederlandske Sprogs Finheder, gennem Afledninger
aabner Ens Øje for Ordenes Historie gennem Tiderne, og
er kundskabsrige nok til at kunne drage Jævnløbslinjer
mellem deres eget Sprog og det danske.

Gennem Samtaler med gamle, alvorlige Mænd
faar den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:18:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/11/0236.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free