- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Ellevte Bind /
246

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Holland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

246
Holland

trængt hans Følelsesliv tilbage, og han har levet
fuldt forsonet med Tilværelsen, baaret af sin
filosofiske Guds-Idé, aldrig overvundet af Jordelivéts
Sorger, upaavirket af Bandlysning og Had, uendeligt
taalmodig overfor enfoldige Lærlinge, der ikke forstod
ham og som i Stedet for at stræbe efter Forstaaelse
stræbte at omvende ham til deres Mirakeltro.

Hvor hint Hus staar, det to-Etages, smalle, faa Skridt
fra Statuen, dér har han levet oppe i Stuen under
Taget. Derfra har han daglig gaaet ud langs den stille
Kanal i denne afsides Bydel, og herfra har man baaret
ham ud med Fødderne foran, for at bringe ham til
de nienwe kerk ved Spui i from Uskyld og Uvidenhed,
som havde han været en Troende og en Kristen.

Den Tid vil maaske komme, hvor de, der i Spinoza
ser deres aandelige Stamfader, den første Opdager
eller Aner af det Grundsyn og de Sandheder, der er
det moderne Aandsiivs og den moderne Videnskabs, vil
blive talrige, talrige som nutildags de, hvem hans
Aand er fremmed. Da, engang i fjerne Aarhundreder,
vil disse Steder,1 hvor han i Holland har levet,
og dette, hvor han døde, blive de frie Aanders Mekka.

Er nu Spinoza det stærkeste Aandens Lysglimt,
som straalede ud fra dette Holland, der trods
sin Lidenhed ene hævdede Frihed mod det spanske
Verdensherredømmes Troestvang og rædselsfulde Tyranni,
saa er Rembrandt det stærkeste Kunstens Lysglimt,
som flammede fra denne Frihedens Arne. Rembrandt
er den højeste kunstneriske Personliggørelse af de
nordlige Nederlandes Aand, som Rubens af de sydlige
Nederlandes Væsen. Men Rubens’s Kunst er ikke i samme
Grad som Rembrandts hjemmefødt og personlig. Hele
Italien stikker i den store Flam-lænders Kunst;
her spores Michelangelo, her Tizian, her Vero-nese;
her er romansk Komposition til flamske Farver, eller
rettere: her er den storladne Blanding af Romansk og
Germansk - det Romanske oversat til det Drøjere; det
Germanske opblandet med det stilistisk Arrangerede -
som udgør selve Syd-Nederlandenes Væsen.

Træder man i Amsterdams Rijksmuseum ind i den store
Midtersal, hvor man har Bartholomæus van der Helst
til højre, Frans Hals til venstre, saa staar man lige
for Rembrandts Nattevagt (der burde hedde Dagvagt),
et Doelenståck (Skyttegilde) som de andre, for saa
vidt opfattet i Tidens Aand, men udført som aldrig
et Doelenstiick før i Verden var malet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:18:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/11/0250.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free