- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Ellevte Bind /
258

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Holland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

258
Holland

Gade-Vedute, følte jeg som et elektrisk Stød af
Glæde gennem Legeme og Sjæl. Han er vel som Maler
nærmest i Slægt med Pieter de Hoogh, men han
virker endnu ejendommeligere, ganske anderledes
bredt og stærkt. Han alene af Hollænderne har
brudt med Overtroen paa Halvlysets Nødvendighed for
Malerkunstens Poesi. De Andre, selv de største iblandt
dem, har for Helhedsharmoniens Skyld gjort Vold paa
Naturen, vilkaarligt ændret det naturlige Lys, idet
de attraaede det tiltrækkende Hemmelighedsfulde ved
halvmørke Rum. Han alene har formaaet at fange det
klare Dagslyses Solstraale indenfor sine Billeders
Ramme.

Allerede Gaden i Delft i den Six’ske Samling lyser
som en Stjerne. Dens Himmel er saa munter, og i
Porthvælvingen aabner sig et Vidunder af Fjernsyn. Man
ser og ser ind i den aabne Port, hvor den lille
gamle Kone staar og vasker Der hersker en Stilhed i
denne Gade, saa man formelig hører Kattene mjave paa
Tagene.

Dog langt betydeligere er Billedet af Delft i Haag,
et Ar-kitekturbilled, som man aldrig har set noget:
I Forgrunden til venstre flad Strand gyldentlys med
sorte Baade og smaa mørke Kvindeskikkelser med lyse
Hovedtøjer og Kasteklæder. I Mellemgrunden Vandet
med skønne lysegraa Flader og Skyggespejlinger. I
Baggrunden strækker Delft sig ud, mægtig og malerisk
med sine Huse og Taarne og svære, djærve Bygninger med
aabne Portrum og smukke Spir ud imod Havnen. Mørkerøde
farvemættede Tage til venstre. I Midten Sollys paa
lyserøde Tegl og saa en Concert af graa, røde,
brune, og atter graa Farver i en middelalderlig
Taarn-Arkitektur, der til højre toner ud i guldgult
Farveskifte. Fremfor alt drager dog Bygningen
til højre med de to Spir Blikket til sig. Der er
saa megen Sjæl i denne Mur. Den er helt Skønhed,
et Hele af talløse, dybe, paa en henrivende Maade
sammensmeltede Farver.

VI

De Folkeslag, der endnu i det 19. Aarhundrede har
tabt i Lande-Omraade, gør i Almindelighed et Indtryk
af at lide under et ikke forvundet Savn. Hollænderne
gør i ualmindelig høj Grad Indtryk af at være sig
selv nok. Ikke saaledes at forstaa,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:18:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/11/0262.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free