- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Ellevte Bind /
279

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Bøhmen - Prag

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Prag
279

alle Former. Unge Mænd, hvis farveprægtige Visitkort
under N-avnet bar Betegnelsen starosta tSlavie*
afhentede Gæsten paa den aftalte Dag. Først blev
Lokalet beset, som var rummelig! og udstyret med en
vis Nethed. Paa Væggene hang Billeder af nationale
Berømtheder. Det eneste her, som var knapt og fattigt,
det var Bogsamlingen, og Aarsagen dertil var højst
ejendommelig for de stedlige Forhold. For nogle Aar
siden, ved Victor Hugos eller en anden anerkendt
Franskmands Begravelse havde Foreningen oversendt
en Krans med vedføjet Skrivelse om de Følelser,
der forbandt denne Ungdom med Frankrig. Det lod
sig fortolke som en ungdommelig Indsigelse mod
Tremagts-forbundet. Nu fandtes i denne Forenings som i
alle tilsvarendes Statuter en Paragraf, der i Tilfælde
af at Foreningen indlod sig paa at drive Politik,
gjorde det muligt at lukke den og bortskænke dens
Ejendom til en anden Forening af lignende Art. Det
gammelczechiske Byraad greb begærligt Lejligheden. Man
berøvede Foreningen dens Bibliotek, lod saa Sønnerne
af Raadets vise Fædre i Forening med nogle faa
andre Sønner af gammelczechiske Forældre oprette
en Miniatyr-Forening paa en fyrretyve Medlemmer og
skænkede denne den hele righoldige Bogsamling, hvad
der vel gav et tusind Bind paa hvert Medlem.

Disse unge Studenter gjorde et ganske fortræffeligt
Indtr3Tk som Personligheder, beskedne, elskværdige,
ligefremme, varmtfølende. Med den sproglige
Undervisning og Uddannelsen i Aandsvidenskaberne
syntes det derimod ikke godt fat. Jeg fik det
bestemte Indtryk, at Undervisningen i Latin
og Græsk opslugte altfor megen Tid og Kraft,
som bedre anvendes paa nyere Sprog og moderne
Studier. Deres Skoleundervisning var foregaaet paa
Gzechisk; desuden havde de lært Tysk; men de kom
til Universitetet uden ringeste Uddannelse i Fransk
eller Engelsk. De unge Czechere sværmer for Frankrig
uden at kende dets Sprog: det saas bedst nyligt,
da Gymnastikselskabet Sokol (Falken) ankom til Nancy
og blev saa glimrende modtaget ved den patriotiske
Gymnastikfest. Ingen af Deltagerne kunde sige et Ord
paa Fransk til deres Værter, og da ingen af disse
kunde sige et Ord paa Czechisk, var man indskrænket
til Pantomimen. Imidlertid fik Czecherne i Nancy dog
Lov til at vise deres gymnastiske Færdigheder, medens
de franske Gymnaster, da de i sin Tid kom til Prag,
blev indelukkede paa Hotellerne under Gymnastikfesten,
og al offenlig Optræden dem forbudt.

G. Brandes: Samlede Skrifter. XI.
19

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:18:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/11/0283.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free