- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Ellevte Bind /
310

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - England - Indtryk fra London

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

310 Indtryk fra
London

Han bad hende vente paa ham; ti Aar derefter kom
hun til Afrika til ham og holdt Bryllup; efter 21
Aars Forløb er han vendt tilbage til England med
en Formue, der giver ham en Million Kroner i aarlig
Indtægt. Han er velopdragen, næsten beskeden, hans
Frue elskværdig, dennes Søster, der længe har været
i Afrika med Parret, frisk og smuk. Hun nærer forud
en levende Interesse for Forestillingen, da hun har
gaaet i Skole med Debu-tantinden.

Resultatet blev forsaavidt tilfredsstillende, som den
unge Skuespillerinde gjorde en overvældende Lykke. Hun
havde vitterlig ret velskabte og meget rene Fødder,
men af et Omfang .... de mindede om de Fødder, man
ser paa Billedstøtter, der er ni Alen høje. Publikum
var alt forud vundet for den hele Opførelse. Straks
de første, ret tarvelige Repliker fremkaldte levende
Bifald, og dette holdt sig og steg. Teatrets manager
sagde mig, at Haymarket-Teatret endnu aldrig havde
havt et saadant Held med sig.

Jeg mindes ikke, siden jeg engang i Kjøbenhavn
saa Ambrosius, at have set noget saa flovt; intet
Teaterstykke, jeg har set, har havt et saa meningsløst
Indhold. At. kalde dette dumt, var at sige det
en Artighed; det var forbløffende, forstemmende
idiotisk.

Og nu at se det fineste, rigeste Londoner-Publikum i
Henrykkelse over dette haabløse Vaas, disse elendige
Mindelser fra Murger’s Zigøjnerliv og Dum as’
Kameliadame, opkogte med Hypno-tisme og Trolddom for
voksne Pattebørn!

Overfor os Prinsen og Prinsessen af Wales; over dem
i en Loge den geniale Illustrator Aubrey Beardsley
med nogle skrivende Damer; i Parkettet ikke faa
Berømtheder, saaledes Englands ypperste Dramatiker
Arthur Pinero og et i ethvert Tilfælde saare
velhavende, sikkert ogsaa hvad man kalder højtdannet
Publikum, og dette Publikum var henrevet; thi det
var ingenlunde blot Galleriet, som jublede. Særlig
gjorde det et dybt Indtryk, da Trilby længe efter
Svengali’s Død modtager et efter samme Død skrevet
Brev fra ham - «jeg kender Haandskrifter, siger hun -
og dermed hans Portræt o: Skuespilleren selv staaende
bag en Ramme i elektrisk Belysning.

Og til denne teatralske Fornedrelse er Aar
1600’s England sunket! Ingen nok saa grov, nok
saa forstadsagtig Effekt var disse Tilhørere for
stærk. Der optraadte en enkelt meget frem-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:18:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/11/0314.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free