Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - England - Indtryk fra London
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtryk fra London
311
ragende Skuespiller, Teatrets Direktør Mr. Herbert
Beerbohm-Tree, der som Svengali stadigt fyldte
Scenen; men Stykkets Natur tvang ham ind i et til
det Almueagtige overdrevet Spil.
Faa Royal Lyceum Theatre saa jeg med stor
Fornøjelse Shakespeare’s Romeo og Julie. Den hele
Iscenesættelse, Udstyret, Kostymeringen osv. var
for det første fuldstændig tilfredsstillende. Det
var, som saa man Malerier af Pinturicchio levende
for sig. Dernæst fremtryllede Fru Patrick-Campbell
som Julie Stykkets Grundstemning, hensatte En i
dets Verden. Beundringsværdigt fik hun Barnet, den
sande Barnlighed i Julies Væsen frem. Fjortenaarig
kunde hun vel ikke være; men sekstenaarig var
hun. Hendes Dans paa Ballet var underfuld, en
Skønhedsaaben-barelse, den højeste Ynde. Hun rakte En
her som i et gyldent Bæger al Stykkets rige Poesi,
og hendes Type var ægte italiensk; thi hendes Moder
er en Italienerinde. Henrivende var hun ogsaa i
Balkonscenen med Romeo; hendes altfor tydelige,
i Englændernes Øre fremmedklingende Diktion kom en
Fremmed vel tilpas. Iøvrigt havde hendes Fremstilling
store Mangler. Hun oversprang af Træthed Monologen:
Gallop apace, you fiery-footed steeds og gjorde os
efter Forestillingen sin Undskyldning for det. Hun var
enstonig, næsten udtryksløs, i Optrinnet med Ammen,
i det med Munken, i det Optrin, hvor hun tømmer
Giftbægeret, og i Dødsscenen. Men Helhedsindtrykket
var alligevel mægtigt, uforglemmeligt tror jeg.
Højst betegnende for londonsk Kunstsans var imidlertid
den Dom over Udførelsen, som man allevegne hørte:
Mrs. Patrick Campbell var for gammel til Rollen;
atter og atter anførtes det for fuldt Alvor, at hun i
Virkeligheden var to og tredive Aar. En Kritiker havde
ikke negtet sig at skrive det. «Naa! er det saa sandt,
at jeg ser ud som jeg var 38 Aar?» raabte hun os imøde
paa Scenen. I Stil med denne Anke var den Indvending,
man stadigt hørte rettet mod hendes Udførelse af
Hovedrollen i Pinero’s: The second Mrs. Tanqueray,
at hun havde spilt den kun altfor godt; hvis hun
ikke selv havde været et kvindeligt Væsen af samme
Art som den faldne Kvinde, hun fremstillede, vilde
hun ikke have kunnet spillet hende saa troværdigt.
Hr. Forbes-Robertson var dygtig og forstandig
som Romeo; alt det øvrige Spil var ringere end
middelmaadigt. End ikke Ammens Komik, end ikke
Mercutio’s Lune formaar moderne engelsk Skuespilkunst
at gengive.
G. Brandes: Samlede Skrifter. XI.
21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
