Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - England - Indtryk fra London
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
330 Indtryk fra
London
fulgtes senere tilfods gennem Byen under en af
disse Natte-Samtaler, hvori man aabner sig mere
end om Dagen. Vi talte bl. a. om Attentaterne. Jeg
beklagede Kejsermordet og al den Reaktion, det har
havt i Følge. Hun sagde vemodigt: «Idet de dræbte
Kejseren, dræbte de den revolutionære Bevægelse
med det samme. Der er intet Spor af revolutionær
Organisation i Rosland mere».
Ogsaa Vera Såssulitsj længes bestandig tilbage til
sit Fædreland. Og for nogle Aar siden blev Længslen
saa stærk, at hun* uden videre, forsynet med et
Pas. rejste op til Archangelsk og levede der et
helt Aar. Saa modstod hun ikke Lysten til at gense
Petersborg, og blev nogle Maaneder der. - Viste
De Dem virkelig paa Gaderne, Vera? spurgte jeg. -
Ja vel, det forstaar sig, jeg kørte ikke i Omnibus:
men jeg kørte i Droske. Saa ser ingen En, og synes
virkelig en Politimand, at han skulde kende Ansigtet,
saa er man borte, før han faar Vognen standset. Alt
hendes friske Humør, al den urolige Kækhed, hun
stadigt røber, og al den Sorgløshed, som slumrer i
hendes Sind, kom til Udbrud i disse Ord.
Mine engelske Bekendte spøgte undertiden med
mit besynderlige Hang til at omgaas «Mordere» og
«Mordersker» i London. Men jeg kan forsikre, at naar
jeg havde tilbragt Aftenen med mine «Mordere» og saa
næste Dag var indbudt i fint og fornemt Selskab til
Middag, saa havde jeg Følelsen af, at jeg fra det
højere, bedre Selskab var sunket til et *\f meget
lavere Rang.
VII
Der var en Nationalitet, med hvilken jeg i London
kom i Berøring, for hvilken en levende og smertelig
Interesse blev vakt i mit Sind. Det var den armeniske
Nationalitet.
Jeg lærte en af Hovedmændene for den armeniske Opstand
at kende, Avetis Nazarbek, en ung, udmærket smuk Mand,
skøn som et italiensk Idealportræt fra Anno 1500. Han
har bl. a. det smukkeste Haar, jeg i mit Liv har
set. Han havde studeret i Genf, derefter bosat sig i
London. Kun nogle og tredive Aar gammel betragtes han
som sit Folks ypperste Digter. Han udgiver i London
ikke mindre end tre Tidsskrifter paa det arme-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
