- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Ellevte Bind /
343

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Palæstina - I. Jobs Bog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Jobs Bog
343

Orden og Fred. Platon siger: Kærlighed giver
Elskeren Fred, Havet Ro. Aristoteles siger: Tanken
er mindre en Bevægelse end en Hvile. Anderledes hos
Hebræerne. Hverken Kærlighed eller Tanke giver Fred.

I den græske Kunst er der ingen Mislyd. Der er
ingen Splid mellem Legeme og Sjæl, mellem Pligt og
Lykke, ingen løssluppen Lidenskab, sjældent vild
Bevægethed. Bag den græske Tragedie ligger dybt
Indblik i Livsrædslen; den bygges paa gruelige Myter
om forbryderske Gude-Ætlinger og om Titaner i Oprør
og Kval. Den udspringer af Dionysosfesternes vilde,
løsslupne Jubel. Men i selve Tragedien som Kunstart
raader en aldrig svigtende Anstand og Værdighed;
Heltinden samler sit Klædebon om sine Fødder, naar
hun dør.

Vi møder da her et Ideal, som er rigt, ikke dybt;
skønt, sjældnere storladent.

I Østerland er Idealet snevrere, stivere, stærkere,
et Ideal af ubøjelig Kraft, evig Varighed, som Jahve
i Himlen, Pyramiderne paa Jorden.

I Østerland er Alt udtryksfuldt og rigt paa
Betydning. Lidenskaben gaar nøgen. Sjælens Svingninger
er de stærkeste, evig Anraaben, høj Patos, fortvivlet
Klage, heftig Livsglæde.

I det græske Landskab var alle Maalfang smaa,
alt tempereret, alle Sansninger tydelige, alle
Omrids badede i Klarhed. Derfor en sand Afsky
for det Sammensatte, Overdrevne, Formløse og
Grænseløse. Derfor en Kunst, hvis Væsen er de rette
Maal i Højde, Dybde og Vidde, fine Forhold, fuldendt
Maadehold. I det Landskab, de semitiske Folk har for
Øje, er Hovedkræfterne Klipperne og Ørkenen. I Fladen
og i Højden et Indtryk af Storhed. Se f. Eks. Billedet
af det pragtfulde, ensomt og vildt beliggende
Thabor med dets stumpe Kegle. Naturen er vild, og
Landet, det israelitiske Folk har tilkæmpet sig, er
frugtbart. Folkefantasien gjorde det Vilde mere vildt
og Frugtbarheden mere rig. Naturen var urolig; man
var udsat for hyppige Jordskælv, og Naturforholdene
var overhovedet utrygge; Græshoppesværme indfandt
sig i Hærskarer og ødelagde Alt.

Hvad der frembringes af Poesi, er derfor mest
storladent og strengt; dog er der ogsaa i Digtningen
Vidnesbyrd om, at man har levet i brændende Erotik
og ved Foraarstid svælget i Naturglæde. Men Alt er
opfattet paa en Gang; det Hele med ét

G. Brandes: Samlede Skrifter. XI.
23

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:18:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/11/0347.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free