- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Ellevte Bind /
344

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Palæstina - I. Jobs Bog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

344
Jobs Bog

*



Slag og udtrykt i et Sprog, hvis Tone med sine
Strubelyd er haard og klangfuld.

Grækeren opløser Alt i Enkeltheder, undersøger,
gaar logisk frem, skaber derfor Slutningsrækken,
Udviklingen i Tanke og Tale fra Led til Led.

Israeliten har ingen Begrebsopløsning og ingen
Tænkelære; han ræsonnerer ikke, han har Syner; han
slutter ikke, han skuer og udbryder.

Grækeren fortæller Anekdoter og broderer snaksom
sit Æmne. Hos Jøden er alt Udtryk for Lidenskab,
Gentagelse som Sammen-trængthed. Han formaar ikke at
udvikle Stoffet, har ikke Begreb om Komposition. Han
bevæger sig frem i Spring, hans Tale er Glimt; han
begynder forfra, vender tilbage til det alt Berørte,
er uklar og attraar end ikke Klarhed. For Grækerens
lyse Filosofi, for hans Opregnen af Aarsagsrækker
og Virkninger har han det korte Fyndsprog; for
Grækerens ædru Fantasi har han en uberegnelig,
glødende Indbildningskraft, der vel ikke kan
frembringe noget Drama, men Hymner, Sange, Fryderaab,
Forbandelser, Jubel og Klage, en elementær Dialog,
og sainmenradede Overvejelser uden Orden. Hans Stil
er uden Perioder, fordi han tænker i Spørgsmaal,
ikke i Fornuftslutninger.

Denne dybe Grundmodsætning udelukker ikke, at der
har været et Tidsrum, et sildigt, hvor græsk og
israelitisk Aand berørte hinanden. Det første Spor
dertil findes i den jødisk-aleksandrinske Literatur
som virkelig Paavirkning. Det næste Spor dertil findes
under det græske Herredømme i Jerusalem i Klagerne
over israelitisk Frafald, over Tilstrømningen til
det græske Gymnastiklokale i Jerusalem (l Makkab. l,
15). Sidste Gang blandes græsk og israelitisk Aand
i Aleksandria i Nyplaton-ismen, og den ægyptisk
beaandede Kristendom udgaar da af Blandingen.

Tilnærmelse mellem de to Folkeaander møder os kun i et
eneste Skriftværk fra den jødiske Oldtid, i Kohélet
(Prædikerens Bog). I dette Værk, forfattet noget
over hundrede Aar før vor Tidsregning, viser sig
en Overensstemmelse af israelitisk Aand med græsk,
skønt den græske Kultur er Forfatteren fremmed.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:18:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/11/0348.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free