Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Palæstina - I. Jobs Bog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jobs Bog
359
ning paa at være dannet for Helten i et Digt,
der var ment som en stor Lignelse. Og hele Gangen
i Fortællingen tager sig ud som frit opdigtet. Den
tilhører ikke nogen Virkelighed, denne Historie om de
mest forskelligartede Ulykker, der hagler ned over
Ofret i Løbet af en Time. Reuss har træffende gjort
opmærksom paa Usandsynligheden af. at saa talrige
Hjorder, der dog ikke alle kunde findes paa ét Sted,
skulde gaa tabt samtidigt. Hvor kan man tænke sig
et Uvejr, der ihjelslaar 7000 Faar og Beder paa en
Gang! Er det et rimeligt Træk, at disse Venner sidder
syv Dage og syv Nætter paa Jorden overfor Job uden at
sige et Ord? Er det et sandsynligt Virkelighedstræk,
denne Beretning om det ny Kuld af syv Sønner og tre
Døtre, som Job, efter at alle hans andre Børn er døde
i modnere Alder, faar med en og samme Hustru? Alt
dette henpeger utvivlsomt paa, at det Hele er Digt,
og at den Job, Ezechiel sigter til, er Digtets. Ganske
i Overensstemmelse med et Digterværks Behov, men i
fuld Strid med al Sandsynlighed er det jo ogsaa, at
fire Personligheder, af hvilke ingen er Israelit, og
som lever langt fra Palæstina, med saadan Lidenskab
og Alvor drøfter et Spørgsmaal, der for Israel og
Israel alene var Grundspørgsmaalet.
Det er da tydeligt nok, at vi her ikke har noget som
helst Andet for os end et stort lyrisk Læredigt.
Var de Berøringspunkter, som Job frembyder med Jesaja,
uafgørende for Digtets Ælde, saa har til Gengæld
Overensstemmelserne med Steder hos Jeremias en meget
større Betydning. Her lader det sig paa ingen Maade
betvivle, at det er Jeremias, som er Efterligneren.
Job har i sit første Klageudbrud (III, 3) disse
dejlige og følte Linjer:
Gid den Dag gaa til Grunde, hvor jeg blev født,
Og den Nat, som har sagt: Et Menneske er undfanget!
»** # * * »K
Hvorfor er jeg ikke død i min Moders Skød?
Hvorfor udaandede jeg ikke, da jeg kom af Moders Liv?
Hvorfor var to Knæ rede \\l at modtage mig? Hvorfor
fandt jeg to Bryster til at give mig Die?
Ellers vilde jeg nu have ligget og havt Ro, Have
sovet og havt Hvile. «.».««.«
G. Brandes: Samlede Skrifter. XI.
24
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
