- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Ellevte Bind /
364

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Palæstina - I. Jobs Bog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

364 Jobs
Bog

saa er det klart, at Forfatteren har set
Papyrus-Plantens Hjemstavn. Især spores hans
Berejsthed i hans Skildringer af Arabiens og Ægyptens
Dyreverden. Her træder hans skarpe Iagttagelse frem
i mange fine Smaatræk. Livsvanerne hos vilde Dyr
som Løven, hos Fugle som Ravnen eller Strudsen,
hos Pattedyr som Geden eller Vildæslet, hos et til
Krigsbrug optugtet Dyr som Hesten er fremstillede
med Sikkerhed og hyppigt med Poesi. Jahve siger for
at beskæmme Job:

Er det dig, som jager Byttet op for Løvinden, Som
stiller Løve-Ungernes Sult,

Naar de trykker sig sammen paa deres Vildtbane,
Naar de lægger sig paa Lur i Buskadset?

Forfatteren kender Ravne-Ungernes Færd som
Løve-Ungernes:

Hvem er det, som bereder Ravnen dens Føde,

Naar dens Smaa skriger til Gud

Og flyver hid og did uden at finde Æde.

Han lader Jahve skildre Gedernes Liv i følgende Vers:

Kender du Tiden, naar Stengederne føder? Giver du
Agt paa Hinden, naar den kælver?

Kender du Maanederne, de gaar svangre? Ved du Tiden,
naar de forløses?

De bøjer sig, føder deres Unger Og er befriede fra
deres Veer.

Ungerne trives, vokser i det Frie,

Løber bort og kommer ikke mere tilbage.

Man lægge vel Mærke til den troskyldige Modsigelse,
at Forfatteren véd saa god Besked med, hvad han lader
Mennesket være uvidende om og Jahve alene vide.

Om Vildæslet hedder det:

Han* ler af Byens Larm,

Han hører ikke Driverens Tilraab.

Han flakker om i Bjergene, hvor han finder Næring,
Han søger der Alt, hvad der er grønt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:18:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/11/0368.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free