Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Palæstina - I. Jobs Bog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
372
Jobs Bog
Æt. For hver Afdeling sluttes med, at Landene befolkes
af dem og dem «hver efter sit Tungemaal, sin Slægt
og sit Folk>, eller med denne Vending «Chams Børn er
disse efter deres Stammer og Tungemaal». Her er da
de mange Tongemaal allerede til og en naturlig Ting,
ingen Straf fra Herren.
Men i det følgende (ellevte) Kapitel, som stammer
fra det jahvistiske Grundskrift, er dette aldeles
glemt. Her begyndes med disse Ord: «Hele Jorden havde
ét Tungemaal og ét Sprog*. Og det skildres som en
Forbrydelse af Menneskene at efterstræbe Kultur. De
siger til hverandre: «Velan, lad os stryge’ Tegl og
brænde dem tilgavns!* og dernæst: «Lad os bygge en
Stad og et Taarn, og dets Spidse skal naa til Himlen;
lad os gøre os et Tegn, at vi ikke skal spredes
over hele Jorden!» - Men Jafave indser af denne
Begyndelse Faren, der kan true ham af Menneskenes
videre Fremskriden i denne Retning. Han siger: «Faar
de først dette gjort, saa kan intet videre formenes
dem, af hvad de endnu kan faa i Sinde at gøre*. Derfor
farer han ned, forvirrer deres Tungemaal, saa den
ene ikke kan forstaa den anden, og hidfører ad denne
voldsomme Vej den Spredning af Menneskene over Jorden,
som i Kap. 10 foregik ganske fredeligt og forklaredes
ved simpel Afstamning.
Jahvisten hader, som Profeterne efter ham, i god
Overensstemmelse med Israels oprindelige Aandsretning
al verdslig Civilisation. Han har det Syn paa Babylon
med dets høje videnskabelige og kunstneriske Kultur,
som man kan tænke sig, at de gamle israelitiske
Nomader har havt, naar de, lejrede i nogen Afstand
udenfor Byen, fra deres Teltplads saa stolte
Mindesmærker og himmelhøje Taarne hæve deres Tinder
højt over Stadens Mure. Disse Taarne har syntes dem en
Udæskning af Jahve. Den Kundskab og den Dristighed,
der var nødvendig for at bygge saa pragtfuldt
og saa højt, naaede Toppunktet af menneskelig
Frækhed. Man fornærmede Jahve ved en saadan Mangel
paa Ydmyghed. Man fornærmer ham overhovedet ved at
ville forstaa Verden og dens Grundforhold. Han vil
ikke taale det Med-bejlervæsen, som ligger heri. Han
er en nidkær Gud.
Deraf den Grundanskuelse af Forholdet mellem Gud og
Menneske, af det Formastelige i Menneskets Forsøg
paa at fatte Guds Hensigter og Veje, som møder os
saa udpræget i Job.
Vi saa, at Grundproblemet i Job er det Spørgsmaal,
som er Kærnespørgsmaalet i Jødedommen: Hvorledes gaar
det til, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
