Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Palæstina - II. Sangenes Sang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sangenes Sang
381
høstens. Men ogsaa en Art aarlige Sørgefester
omtales. Det hedder (Domm. ll,4o): «0g det blev Skik
i Israel: Israels Døtre gaar fra Aar til Aar for at
prise Gileaditeren Jeftas Datter fire Dage om Aaret*
Kun er da bleven betragtet og hyldet som en national
Heltinde eller Helgeninde.
Der gaves nationale Klagesange, hvilke Ungdommen
undervistes i at foredrage og synge. Saaledes
den store Klagesang over Saul og Jonathan, som
har været opbevaret i den tabte Bog Jasar og om
hvilken det siges (2. Sam. 1,17) at «David sang denne
Klagesang og forordnede, at man skulde lære Juda Børn
dem. Dette skønne Digt er naturligvis ikke af David,
der lands-forræderisk kæmpede paa Filistrenes Side
og opholdt sig i deres Land under det Slag, hvori
Saul og Jonathan dræbtes, men det gengiver med stor
Inderlighed Sorgen over et Nederlag og den nationale
Forestilling om det ædle Venskab, der efter Sagnet
forbandt Kongesønnen med den oprørske Bandefører. Det
begynder:
Hele Israels Blomst ligger ramt paa Højene.
Hvorledes? Er Heltene faldne?
Gaa ikke hen og fortæl det i Gath,
Forkynd det ikke paa Askalons Gader!
Det vilde glæde Filistrenes Døtre alt for meget,
Faa de Uomskaarnes Døtre til at springe af Fryd.
I det Følgende prises de Faldnes Tapperhed, efter at
Sorgen har faaet Luft:
I Gilboas Bjerge! Ingen Dug falde paa Jer, Ingen
Regn væde Jer, I Dødens Marker!*) Thi dér blev de
Tapres Skjold kastet, Sauls Skjold, som ikke bli’r
gnedet mere. Af de Saaredes Blod, af de Tapres Fedme
Fik Jonathans Bue aldrig nok. Var Sauls Sværd draget,
Rastede det aldrig, før det var mæt.
Slutningen lyder:
Saul og Jonathan, I elskelige Væsner, I huldsalige
Mennesker, Forenede i Livet er I ikke blevne adskilte
i Døden, Lettere end Ørne, Stærkere end Løver.
*) Man troede, at Jord, der var gennemsivet af
Blod, ikke kunde bedugges, før Drabet var hævnet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
