Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Palæstina - II. Sangenes Sang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sangenes Sang
393
Vægterne mødte mig, som gik deres Rundgang,
De slog mig, mishandlede mig,
Rev min Raabe fra mig, De som vogter Stadens Mur.
Jeg besværger Eder, Jerusalems Døtre,
Hvis I linder min Elskede, Hvad vil I sige til
ham? Sig ham, at jeg er syg af Elskov.
Koret: Hvad har da din Elskede forud for Andre? O du
skønneste blandt Kvinder! Hvad har da din Elskede
forud for andre, Siden du besværger os saa? Hun:
Min Elskede er hvid og rød,
Udkaaren blandt Titusinde, Hans Hoved er det fineste
Guld, Hans bølgende Haar er ravnesort.
Og nu lovpriser hun sin Elskedes Legem, Stykke for
Stykke, Led for Led, fra oven nedefter - saa at
Beskrivelsen symmetrisk svarer til den Lovprisning,
som han senere istem mer, beskrivende og forherligende
hendes Legem fra neden opefter - indtil hun fuldender
Beskrivelsen med Udbruddet:
Hans Mund aander Sødme,
Alt paa ham er Ynde,
Saaledes er min Elskede, I Jerusalems Dotrel
Saaledes er min Ven.
Og da Koret saa spørger: Hvor er han da gaaet hen,
din Elskede, i hvad Retning er han gaaet, at vi kan
søge ham med dig, svarer hun med det Billedsprog,
vi nu kender: Han er gaaet ned i sin Have, til
Balsambedene, og hun slutter som sædvanlig med
Omkvædet: Min Elskede er min, og jeg er hans. -
Hans Have er jo i Billedsproget hun.
Det nu nærmest følgende Afsnit har sin Interesse især
ved det Forhold, hvori det sætter den unge lovpriste
Kvinde til Salomos Hof og Harem. Dets Begyndelse leder
Tanken bort fra en simpel Landsbypige; den Elskende
er lige saa slagen af hende som forelsket. Ordene
gengiver den Følelse af Forfærdelse, som overmægtig
Tiltrækning kan indgyde:
Du er skøn, min Veninde, som Tirsa, Yndig som
Jerusalem,
26*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
