Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Palæstina - II. Sangenes Sang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sangenes Sang
397
Hans venstre Haand under mit Hoved! Hans højre tage
mig i Favn!
Dette er den fuldstændige Idyl, og den ender som alle
disse Optrin med Favntaget, under hvilket den Elskede
daaner af Henrykkelse og slumrer ind:
Jeg besværger Eder, Jerusalems Døtre! Vækker ikke
min Elskede, Vækker hende ikke op igen, Førend hun
selv vil.
De Elskende vender tilbage fra Landet. Koret
udtaler:
Hvem er hun, som kommer ude fra Steppen, Støttet paa
sin Elskede?
Han, som har været med hende under hendes Moders Tag,
hvor Frugttræerne bøjer sig frem over Døren, siger:
Jeg vakte dig under Æbletræet,
Der hvor din Moder bragte dig til Verden,
Hvor hun skænkede dig Dagens Lys.
Hun svarer:
Sæt mig nu som et Segl paa dit Hjerte,
Som en Seglring paa din Arm! Thi Kærlighed er stærk
som Døden,
Lidenskaben ubøjelig som Underverdenen, Dens Ild er
brændende Brande,
En Flamme fra Jahve.
Mange Vande kan ikke slukke Elskov,
Strømme ikke kvæle den, Hvis En vilde tilkøbe sig
Elskov
For al sin Rigdom, Vilde han kun høste Foragt.
Dette er den stærkeste, aandigste Melodi i dette
Sammenspil af smægtende, ømme og sanselige Toner.
Hvad der endnu mangler af Digtet er yderst uklart,
lader sig, øjensynligt paa Grund af Tekstens Tilstand,
ikke forstaa. Det Mærkeligste deri er Udtalelsen om
Salomos Vingaard i Baal-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
