Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Palæstina - II. Sangenes Sang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sangenes Sang
399
Dog niere end nogen Enkelthed røber Digtets hele
Aand, dets friske Naturtone, at det stammer fra
et Tidspunkt, da Israels Folk endnu ikke var et
Troessamfund, fra hin Oldtid, da det endnu ikke
kendte de senere Tiders lidenskabelige Pietisme,
ikke Moselovens strenge, omend nødvendige og gavnlige
Ave. Efter den babyloniske Landsforvisnings Dage gik i
lange Tider al Livskraft i Folket med til Udformningen
af den særligt israelitiske Lære, Lov og Tugt, og
Poesier som Sangenes Sang kunde ikke mere opstaa.
Hvad Rolle end Salomo spiller i dette Digt, nogen
Under-danighedsaand overfor ham eller Kongemagten
findes ikke. En helt anden Aand raader i en sildig
israelitisk Digtning som Esters Bog, hvis Heltinde,
uden at føle nogen Elskov, gennem en Hof-Gilding
indynder sig hos en Sultan. Kun et eneste Lighedspunkt
findes maaske mellem Pigen fra Sulem og hende: de
maa begge have lugtet overmaade godt, de røber i lige
Grad det gamle Israels Lidenskab for Vellugt. Ester
bliver jo formelig nedsyltet i Parfymer, inden hun
faar Lov at komme Kong Ahasverus for Øje (først et
halvt Aar i Myrrha-Olie, saa et andet halvt Aar i
anden Vellugt, bearbejdet med andre Skønhedsmidler),
og over Sangenes Sang staar fra først til sidst en
Sky af Myrrha- og Jasminduft.
Ingen, der læser Sangenes Sang i en uforvansket
Oversættelse, vil et Øjeblik kunne finde religiøs
Lønlære i disse Vers.
Forestillingen om J ah ve som forelsket, prisende
den Elskedes Hals og Kinder, Bryst, Bug og Ben vilde
for hine fjerne Tiders Mænd og Kvinder have været en
utænkelig Gudsbespottelse.
Sangens Digter har sikkert nok ikke lagt nogen
hemmelighedsfuld Mening ind i den. Den kan først være
bleven forklaret sindbilledligt, da Spørgsmaalet,
om de gamle Bøger kunde betragtes som havende en
højere Oprindelse, er blevet rejst.
Bevaret er den rimeligvis bleven, fordi den saa
stadigt blev foredraget og opført, men uden just at
betragtes som ærværdig. Først henimod Jesu Tid har
det gældt om at frelse det gamle Digts Ære ved at
give det en sindbilledlig Mening; thi Rettroenheden
var da naaet til Hævdelse af, at i de kanoniske Bøger
var Alting helligt.
Da imidlertid Forklaringsforsøgene var fuldstændigt
vilkaar-lige, saa opstod en Hærskare af forskellige
Fortolkninger. Det var jo overhovedet da de
sindbilledlige Fortolkningers Tid. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
