- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Ellevte Bind /
410

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Palæstina - III. Salmerne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

410
Salmerne

Den anden Strofe fortsætter Skildringen af den
Nedslagethed, Omkvædet bekæmper:

Min Siæl er nedtrykt over min Skæbne. Derfor gaar
min Tanke

til dig fra Jordans Bredder. Fra Hermons Kæder,

fra Mizars Bjerg brøler Bølge efter Bølge

under dine Vandfalds Brusen,

og alle Strømme og Bølger gaar hen over mit Hoved.

».*.** * » .

Fjender knuser Knoklerne i mig, Voldsmænd haaner
mig. og siger dagligt: Hvor er din Gud?

Hvorfor sørger du min Sjæl? Hvorfor knurrer du i
mig? Haab til Gud! jeg vil altid prise ham, takke
ham for Frelsen i hans Aasyn.

Strofeformen alene muliggjorde jo ogsaa den Sang,
der ledsagede Teksten, og vi ser hvert Øjeblik
Melodier nævnte. Udtrykkene ovenover Salmerne,
som: Til Liljerne, Til Morgenrødens Antilope, De
fjerne Terebinters Due, Ødelæg ikke, der i henved
totusind Aar forblev uforstaaede, gaar øjensynligt
paa Melodierne, anfører ofte sungne Sanges
Begyndelsesord.

Den hebraiske Poesi har som bekendt (istedenfor
faste Rytmer, Rim og symmetriske Versemaal) Jævnløb,
en Menings-Symmetri. De to Linjer, der svarer til
hinanden, har snart samme Betydning, snart staar de i
Modsætning til hinanden, idet de udtrykker samme Tanke
fra modsatte Synspunkter. I Strofer paa fire Vers har
ofte de to, som aabner Strofen, samme Mening, de to,
som slutter den, ligeledes, og først det Hele giver
da den fuldstændige Mening. Se f. Eks. Salme 114:

Da Israel drog ud fra Ægypten,

Jakob fra Folket med det fremmede Maal,

da blev Juda hans Helligdom,

Israel blev hans Kongerige.

Havet, som saa det, flyede, Jordan gav sig til at
vige, Bjergene sprang sorn Væddere, Højene sprang
som Lam.

*



Hvad fattedes dig, Hav, at du flygted, og dig, Jordan,
at du veg?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:18:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/11/0414.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free