Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Palæstina - IV. Kohélet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
424
Kohélet
Solen, og se: de Undertryktes Taarer, som ikke har
nogen Trøster, og af deres Undertrykkeres Haand udgaar
Vold, og de har ingen Hjælper.» (3,ie, 4,i.)
Tit er Kritiken Satire og Satiren gennemført med
Ironi:
«Hvis du ude i Landet ser den Fattige undertrykt og
Rov-begæriighed i Rettens og Retfærdighedens Sted,
saa skal du ikke undre dig; det beror paa, at over
den Højtstillede vaager en endnu Større og over dem
Andre større endnu!» (5,7.)
Kongen er opfattet som Tvangshersker. Han er kun
afhængig af, om Ageren har givet Grøde eller ej
(5,s); iøvrigt er han den ganske frit stillede Tyran:
«Han kan gøre Alt, hvad han vil. En Konges Ord er en
Magt. Hvem kan sige til ham: hvad gør du?»
Haand i Haand med den politiske Uvilje gaar religiøse
Angreb og Spotterier.
Kohélet har her en Skole eller Gruppe for Øje, der
er sunken i dybt Mismod, ser al Ting sort, tror,
at Fortiden var bedre, og derfor fortvivler over
Datiden. Mod denne Gruppe retter han Ordet: «Mismod
hviler i Daarernes Skød», og mod dem denne Vending:
«Sig ikke: hvorledes gaar det til, at de tidligere
Dage var bedre end disse? Ikke af Visdom har du sagt
saadant*
Vel synes han selv i nogle Fyndsprog at give
Tungsindet Prisen fremfor Lystighed. Ifald disse
Udtalelser maatte forstaas som umiddelbare Udtryk
for hans Grundopfattelse, saa var deres Mening
simpelt den, at dumme Menneskers støjende Glæde og
Latter kan klinge væmmeligt; men meget tyder paa,
at disse ordsprogsagtige Strøtanker alene anføres
som oplysende Eksempler til Udtalelsen (6,11): «Der
gives mange Ord, som kun udbreder Forfængelighed
(Daarskab).» Saadanne Ord som disse nemlig: «Bedre
Mismod end Skemt.* «Bedre at gaa i Sørgehus end i
Gildehus.» Ligefrem giver han selv Kritiken over den
følgende, dog ingenlunde udæskende, Sætning: «Bedre
at høre de Vises Skælden end Daarernes Sang; thi som
Tjørnenes Knitren under Kedlen er Daarernes Latter.*
Han tilføjer nemlig: «Ogsaa dette er Forfængelighed.*
Forfatteren har da tydeligt nok næret en levende
Uvilje mod dem, der med Sørgeminer gik ad Forsagelsens
Veje. Det synes at være Essæerne, han ved sine Udfald
især har for Øje. Sekten fordrede streng Overholdelse
af Sabbaten, Bortvenden fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
