Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Palæstina - IV. Kohélet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kohélet
425
det Sanselige og Jordiske, fuldstændig
Afholdenhed. Det er i ethvert Tilfælde øjensynligt
Essæerne, paa hvem der er tænkt i 9,2, hvor der tales
om dem, som ikke sværger. Thi Essæerne ansaa det
for Uret at aflægge Ed. Men der gaves ogsaa andre
fromme Skoler, hvis livsfjendske Verdensanskuelse
har været Kohélet imod. Derfor i Værkets Slutning
Misbilligelsen af den om sig gribende Iver for ugift
Stand, af Lidenskaben for sædelig Renhed. Kohélet
retter sine Angreb paa Uviljen mod Forplantning, paa
det ørkesløse Grubleri, den for vidt drevne Fromhed,
Længselen efter Døden og Udødelighedstroen.
Graetz har paavist, hvorledes denne hans Aandsretning
fortsættes i Talmud. Fra det andet Aarhundrede findes
her Sætningen: «Den som spæger sig og ikke vil drikke
Vin, er en Synder, og end mere den, som indlader
sig paa Faste», og fra det tredje Aarhundrede denne:
«Mennesket vil komme til at aflægge Regnskab for Alt,
hvad det ikke har nydt, af hvad dets Øje har set.»
Som man allerede heraf ser, Kohélet har aandelige
Efterkommere.
Og Opfordringen til ikke at vende sig bort fra Livets^
Goder, ikke vrage Livsglæden, men lade Overbevisningen
om, at Alt er Forfængelighed, krydre de forfængelige
Nydelser, er i Virkeligheden Bogens Grundtanke. Den
udmunder I den samme Sætning, hvormed den begynder:
«Alt er Forfængelighed>; thi hvad der følger efter
denne Sætning, hvor den forekommer sidste Gang,
hører ikke til Kohélet, men er føjet til paa en Tid,
da denne Bog udgjorde det afsluttende Skrift i det
gamle Testamente.
Den tilføjede Slutning, hvis Præg er umiskendelig
From hed, lyder saaledes:
«Da Kohélet havde mere Visdom endnu, vedblev han
at lære Folket; han overvejede, forskede og dannede
endnu mange Ordsprog.
Kohélet søgte Ord, hvis Ynde var stor,
og skrev de rette Sandhedens Ord.
Vismænds Ord er som Tøjr, der holder, og som Pigge,
der driver.
Forsamlingens Raad fik dem fra en eneste Hyrde som
Giver.
Nu er det nok. Min Søn! hvis man søger
at række dig andre, nye Bøger,
saa læs dem ikke. Hvad skal Enden blive
paa Raseriet efter at skrive!
Megen Læsning keder og trætter.
28*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
