Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Palæstina - IV. Kohélet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kohélet
427
fuldt, og Floderne løber tilbage til det Sted,
hvorfra de løb ud - for at løbe paany.
«Alt dette er det trættende at forklare. Mennesket kan
ikke gøre Rede for Noget. Øjet mættes ikke af at se,
Øret fyldes ikke af at høre.»
«Det, som engang har været, det vil vorde paany. Det,
som er sket, vil ske igen. Der gives intet Nyt under
Solen. Hvis En siger dig om Noget: se, det er nyt! saa
tro ham ikke; det har allerede været i fordums Tider
før os. Fortidens Mennesker huskes ikke mere, og om
Fremtidens Mennesker, som skal komme, vil der ikke
blive bevaret noget Minde hos dem, som kommer efter
dem.»
Der er i denne saa ihærdigt og saa veltalende
forkyndte Overbevisning om Tilværelsens Kresløb noget,
som frembyder et Berøringspunkt med bestemte græske
Tænkere, hvem Forfatteren rimeligvis alligevel ikke
har kendt.
Da Spørgsmaalet om en Begyndelse af Verdensaltet
rejste sig for de hellenske Filosofer dels derved,
at Enkeltvæsnernes Opstaaen og Forgaaen lagde dette
Spørgsmaal nær, dels derved, at de saa Jordkloden
undergaa Forandringer og ikke var tilbøjelige til at
betragte Luft, Vand og Jord som oprindelige Elementer
- da var det ældste Svar det, at Verdensaltet
maatte have en Begyndelse og en Ende; det er alle
de gamle Kosmo-goniers Svar. Da Tanken imidlertid
haardnakket gik bag om Begyndelsen og heller ikke
formaaede at fatte det ubetingede Verdens-Endeligt,
naaede man snart til Forestillingen om en uophørlig
Forvandlingsgang. Denne kunde atter kun opfattes paa
en af to Maader, enten som en Cirkel eller som den
Bane, et kastet Legeme beskriver, altsaa som Fart
mod et ukendt Maal. For denne sidste Mulighed talte
intet Tilsvarende man kendte; men for Historiens
Kresgang talte meget: Planternes Spiren, Visnen
og Selvfornyelse, desuden Stoffets Kresløb, der
allerede blev indset af Herakleitos. Det var derfor
denne Forestilling om en Begivenhedernes Kresbane
som Pythagoræerne ansaa for den sande.
Men hvad der hos Grækerne blev en Lære, en
videnskabelig Overbevisning, det er hos den
israelitiske Forfatter kun den erfarne Verdensmands
Livsfilosofi; den har intet teoretisk Grundlag, men
den anvendes praktisk til at modarbejde skuffende
Forhaabninger, urimeligt Sværmeri, utidig Fortvivlelse
og skaffe Sindet Ligevægt ved Indsigten i alle
Bestræbelsers Begrænsning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
