Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Palæstina - IV. Kohélet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kohélet
429
Som man ser, er det en Særegenhed for Kohélet-at
indføre Vers i sin Prosa, til Dels vistnok Citater
af bekendte Talemaader, men hyppigt .rimeligvis
forfattede af ham selv. Undertiden, hvor den
logiske Traad springer, virker Versene som lette
Mellemspil. Svage Rim kan give en Forestilling om
Virkningen.
Kohélet gennemgaar nu efterhaanden alle de
Sysselsættelser, han i sit Liv har grebet, og som han
har fundet lige frugtesløse. Han har prøvet Lystighed
og Vin og alle Rigdommens Glæder, har bygget og
plantet, havt Hjorder af Slaver, Slavinder og Kvæg,
havt Sangere og Sangerinder, havt fuldt op af Kvinder,
af Magt og af Virksomhed, men Alt var det Tomhed,
til ingen Glæde eller Nytte. Han har søgt Visdom;
thi han indsaa, at den Vise er mere værd end Baaren,
vandrer i Lys som denne i Mørke; men snart begreb han,
at den Vises og Daarens Lod er ens; begge dør og begge
glemmes. Han indrømmer og fastslaar, at en elsket
Kvindes Selskab er et Gode; men i Almindelighed er
Kvinden en Fare; en Fjende, der besnærer og fanger;
beskere end Døden.
Det er da bedst at leve ugift. Men ogsaa den Ugifte
bærer sig taabeligt ad. Han arbejder og gør sig Livet
surt og samler til Arvinger, der aldrig vil skænke
ham en Tanke. Magt bringer ingen Lykke; men den
Magtesløse er endnu langt ulykkeligere, undertrykt
og forpint som han er af dem, der ikke røres ved hans
Taarer. Overmanden martrer sin Undermand, og Ligemænd
fortærer i misundelig Kappestrid hverandre.
Det er, fordi Straffen ikke følger i Brødens Spor, at
Menneskene saa frækt fordrister sig til Ugerninger. En
Synder, der hundrede Gange har gjort Uret, bliver
gammel og hædret. Vi har vel lært, at det gaar dem
vel, som frygter Gud, og at den Ugudeliges Dage er
faa, men vi oplever, at der times den Retfærdige en
Lod, som var han uretfærdig og omvendt.
I Almindelighed vil man finde, at Fyrsterne er
Fraasere og Tyranner, Landshøvdingerne bestikkelige
Udsugere, Menigmand tankeløs og kuet, Troner og
Domstole Uretfærdighedens Sæde, Livet i det Hele saa
sørgeligt, at man fristes til at misunde de Døde og
end mere de Ufødte.
Men som Tilværelsen nu en Gang er, maa man tage sit
Parti og gøre det Bedste ud af den: arbejde efter
Evne, thi sød er Arbejderens Søvn, og glæde sig ved
sit Arbejdes Frugt med en Kvinde, man elsker; agte
paa de Vilkaar, Livet byder; ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
