Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Palæstina - IV. Kohélet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
430
Kohélet
handle i Utide, men gøre enhver Ting til dens
berammede Tid; ikke være overilet og ikke være dorsk;
vogte sig for overdreven« Attraa efter Rigdom og
Visdora, men ogsaa undgaa-Fattigdom og Daarskab; thi
Rigdom gør søvnløs og Fattigdom elendig; Kundskab
trætter og Daarskab straffer sig. Man bør hverken
lade sig nedslaa ved Overtro paa Fortidens strengere
Sæder eller lade sig henrive til Tro paa Muligheden
af at kunne hidføre en lysere Eftertid. Der er Intet
at længes tilbage til, og der er Intet at haabe.
Tydeligt nok har Forfatterens geografiske
og historiske Synskres bestemt hans Blik paa
Livet. Han har set sit Land i Opløsningstilstand
og fundet sin Tidsalder trøstesløs; han har dannet
sig sin Opfattelse af alle Lande, alle Tider og
alt Menneskeliv efter de Forhold med hvilke han
var fortrolig. Han har hverken været af dem, hvem
sørgelige Erfaringer leder til Sværmeri, eller af
dem, hvem de fører til Fortvivlelse. Han befrier
sig fra sit Tungsind ved nu og da at give det et
drøjt Udtryk. Han har vel ingenlunde manglet Hjerte
eller Højsind, men han har især havt en overlegen,
fordomsfri, fint vejende Forstand. Hvad der udmærker
hans Naturel er medfødt Ligevægt.
Det for den israelitiske Oldtids Aand Ejendommelige
er, at denne Sindsstemning og den Lære, hvori den
giver sig Udtryk, intet Øjeblik bringer Kohélet til
at udtale sig fjendtligt om Religionen eller til at
negte Guds Tilværelse. Han tror paa det Uundgaaelige
og ser sort, men han har saa lidet som Forfatteren af
Job eller som Salmernes Digtere noget som helst Hang
til Gudsfornegtelse. Tvertimod, paa israelitisk Vis
hæver han stadigt Gud paa Menneskets Bekostning,
kan ikke stærkt nok fremhæve, hvor mægtig Gud,
hvor ringe og afmægtigt Mennesket er. Da Kohélet
imidlertid ikke i nogen synderlig Grad føler sig som
Israelit, øjensynligt ikke er begejstret for Israels
Folkeaand, og da Jahve slet ikke er Andet end selve
denne energiske Folkeaand, saa bliver Kohélets Gud
et ret uvirksomt Væsen.
For Kohélet er den Tanke ganske fjern at ville
harmes over Guds Verdensorden eller over den Maade,
hvorpaa den udlægges i hans Folk. Men til Overtro
kender han ikke, og der er en tydelig Spot i hans
Udtalelser om dem, der tror paa stygge Drømme som paa
onde Forvarsler og af den Aarsag aflægger Løfter til
Gud. Ikke ringere er hans Spot over dem, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
