Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Palæstina - IV. Kohélet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kohélet
433
ordenens Indstiftelse, Frankrigs faa Jøder (i
alt atten i Paris) var Deltagere i Revolutionen,
tre af dem indtog vigtige Stillinger og døde
paa Skafottet. Halvdelen af Saint-Simonisruens
Grundlæggere var Jøder, økonomisk indsigtsfulde
Mænd som Olinde Rodrigues, Eichthal og Isaac
Pereire. Kunstnere som Komponisten Félicien David og
Digteren Heine sluttede sig til dem. Da Liberalismen
opstaar, bliver Manin dens Helt i Italien, Horne
dens Ordfører i Tyskland, Jellinek dens Agitator og
Martyr i Østerrig, Moritz Hartmann dens Talsmand
i Frankfurt og dens Stridsmand i Wien. Den tyske
Socialisme grundlægges af Karl Marx og Lassalle. Den
russiske Nihilisme er bleven stærkt rekruteret af
unge studerende Jøder og Jødinder, af hvilke mange
har ofret deres Liv.
Kohélet, der ikke tror paa Opnaaeligheden af
Retfærdighedens Herredømme, staar helt udenfor denne
Grundretning i Jødedommen: Han svarer til en anden,
ikke mindre betydningsfuld israelitisk Grundretning,
der dog har samme Ophav, Israels Tro paa, at der ikke
gives nogen anden Tilværelse for Mennesket end Livet
paa Jorden:
For Israeliten er Livet et Gode. Liv, det er
Lykke. Naar Kohélet giver stærkt tungsindige
Stemninger Udtryk, saa er det, fordi han er et
altfor lyst Hoved til ikke at se Livet paa Vrangen
som paa Retten, og fordi han er berørt af hellensk
Tragik; dog hans sidste Ord er ikke Græmmelse over
Tilværelsens Meningsløshed og Jordelivets Sorger,
men en Opfordring til at gribe og nyde de Glæder,
som det frembyder, dette Liv. Han er et Udtryk for
Jødedommens Virkelighedssans og dens Hang til at
gøre Menneskets egen Lykke til dets HovedformaaL Han
er opfyldt af Forestillingen om Livets Korthed, om
Ungdommens snarlige Henvisnen, og om Nødvendigheden
af at gribe Nydelsen, medens det endnu er muligt
Han har som Aand det Fællesskab med alle andre
betydelige Aander i den jødiske Literatur, med
Profeterne, Salmedigterne, Forfatteren af Job og
Digteren af Sangenes Sang, at han er usaglig,
uplastisk, udramatisk, uafbrudt sysselsat med
sig selv. Til den ene Gud i Himlen svarer for den
israelitiske Skribent den .Enkeltes Personlighed paa
Jorden. Udenfor den interesserer Intet ham. Naar han
ikke altid taler i eget Navn, betyder det blot, at
han almindeliggør sine personlige Indtryk, Erfaringer,
Følelser og Lidenskaber.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
