Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Palæstina - IV. Kohélet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
434
Kohélet
Kohélet er dernæst overlæggende Filosof, en fornufttro
ende Filosof. Han er Typen paa jødisk Forstand
uden Sværmeri, paa jødisk Finhed i Vid og Kritik,
Stamfaderen for alle skarpsindige Ironikere, Tvivlere,
Angribere af Israels Folk Aartusinder igennem. Han
stod ingenlunde ene i sin Tid. Som han, saadan tænkte
de Mænd, der kaldtes Sadducæere. Han er Talsmand for
den store Gruppe af højtdannede Oldtids-Israeliter,
hvem den stadige Spænding I Attraaen efter
Retfærdighedens Indførelse som Verdensmagt havde
trættet, og som var alt for gode Hoveder til ikke at
indse det Barnlige i Troen paa Muligheden af denne
samme Retfærdigheds jordiske Tronbestigelse. Kohélet
er visselig ingen Ugudelig, men han er en Vantro,
og det er kun i Kraft af Salomos Navn, at hans
lille Bog er naaet til Efterverdenen. Der er et
Element af Voltaire i hans Natur, i hans Skrift en
Gnist af Candlde’s Spot over Læren om den bedste af
alle mulige Verdener. Der er noget af Schopenhauer
i hans Kvindeforagt. Men ganske anderledes er han
dog beslægtet med sin store, sildige Ætling Heinrich
Heine.
Han er den første tydelige Type paa fri, forfinet,
israelitisk Intelligens. Efter ham kommer Philon
og Alexandrinerne; efter dem de jødiske Polemikere,
der stod bagved hin Celsus, mod hvem Origenes skrev;
efter dem følger den Gruppe af Talmudister, der i
det 10de Aarhundrede vilde opretholde Religionen
ved Filosofi, betonede, at der gaves en Fornuftens
Autoritet ved Siden af Skriften, og forkyndte, at
det ikke blot var Ret, men Pligt at undersøge den
religiøse Tro. Paa dem følger i det Ilte Aarhundrede
Ibn Gabirol, der ved sit Værk Livets Kilde stærkt
paavirkede den arabiske Filosofi, og Maimonides,
der i sit Hovedværk De Vildfarendes Fører stræbte at
forene og forsone Aristoteles’ Filosofi med Judaismen;
hans Tilhængere i Spanien og Frankrig ringeagtede
Kirkeskik og Højtidsbrug og forklarede Miraklerne
lignelsesvis, indtil trosivrige Jøder, som satte
ikke mindre trosivrige Dominikanere i Bevægelse,
fik Mesterens Hovedværk brændt af Inkvisitionen.
Lige fra det 10de Aarhundrede af indtil det
15de Aarhundrede ser vi jødiske Rationalister og
Tænkere sysselsatte med at forberede den Omvæltning i
Menneskeaandens Historie, som Renæssancen betegner. De
grundlægger Bibelfortolkningen, der lidt efter lidt
bliver en frigørende Magt; de kritiserer de kristne
Dogmer og Sindbilleder; de forplanter den arabiske
Filosofi til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
