Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Palæstina - IV. Kohélet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
436
Kohélet
Gerning, der gøres under Solen, paa en Tid, da
det ene Menneske kun hersker over det andet for at
gøre det ondt. - Jeg har set Kæltringers Jordefærd,
Ligtoget fjerner sig fra det hellige Sted, og de roses
og prises i den By, hvor de har handlet ilde. Ogsaa
det er Forfængelighed! ~- Fordi Dommen ikke straks
fuldbyrdes over Uretten, drister Adams Børn sig
til at gøre ondt. En Synder, der hundrede Gange har
gjort ondt, naaer en høj Alder, og dog véd jeg [har
jeg lært], at Lykken er dem forbeholdt, som frygter
Gud, paa det at de skal frygte ham; men godt skulde
det ikke gaa Forbryderen, og han skulde ikke vare
længere end en Skygge, han, der ikke frygter Gud. -
Der sker en Bagvendthed paa Jorden: Retfærdige hvem
det gaar efter de Ondes Gerning, og onde Mennesker
hvem det gaar efter de Retfærdiges Gerning. Endnu en
Forfængelighed! har jeg sagt til mig selv. - Da priste
jeg Glæden, eftersom Intet er godt for Mennesket under
Solen uden at spise og drikke og fornøje sig; thi det
er det Eneste, som er ham levnet for hans Møje i hans
Levedage, som Gud har undt ham under Solen.....
«Da jeg havde tænkt over alt dette for at udgrunde
det, saa jeg, at de Retfærdige og Vise og deres Skæbne
er i Guds Haand. Mennesket véd end ikke, om det vil
komme til at elske eller hade; Alt er muligt, Alt kan
ramme Alle. Samme Skæbne kan træffe den Retfærdige
og Forbryderen, den Gode [og den Onde], den Rene og
den Urene .... Det er visseligt et Onde i alt det,
som sker under Solen, at en og samme Skæbne kan ramme
alle. Derfor er Adams Børns Hjerte fuldt af Ondskab;
Galskab bor i deres Hjerte deres Liv igennem. Derefter
gaar de til de Døde. Thi hvem er den, som undtages? De
Levende har i det mindste Haabet. En levende Hund
har det bedre end en død Løve. De Levende véd, at
de skal dø, men de Døde véd ikke det Ringeste. For
dem er der ingen Belønning mere; thi Glemsel er
deres Minde. Elskov, Had, Kappestrid, Alt er for dem
forlængst forgangent, og Ingen af dem har mere nogen
som helst Lod i det, som sker under Solen.
<0p da! Spis dit Brød med muntert Sind, drik din
Vin med godt Humør, da Gud har skænket dig Held
med din Gerning! Lad dine Klæder altid være hvide,
og vellugtende Olie ikke fattes paa dit Hoved’ Nyd
Livet med en Kvinde, som du elsker, alle Dage af dit
forgængelige Liv, som Gud har givet dig under Solen,
alle din forgængelige Tilværelses Levedage; thi det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
