Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Palæstina - IV. Kohélet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kohélet
441
«Gentag ikke dine Ord I en Bøn!» (7,is). - Han
nærer dyb Foragt for Drømme og for dem, der tror paa
Drømmesyner: «Det er at gribe Skygger og løbe efter
Vinden, det at give Agt paa Drømme. Drømmesyn er
uvirkeligt som Synet af et Ansigt i et Spejl.» - Han
frygter al Spaadoraskunst: «Spaadomme og Fugleskrig
og Drømme er forfængelige Ting (34,2,3,5). Ogsaa han
raader nu og da til at nyde Livet - paa Grund af dets
Korthed og Uvisheden om, naar Døden kommer. Ogsaa han
giver praktiske, nyttige Vink uden højere Sving. Men
iøvrigt er han Kohélets polære Modsætning, en brav,
from Mand uden dobbelt Bund, en borgerlig Aand. Og han
har som Israelit en religiøs-national Begejstring,
der er Kohélet ganske fremmed, og som bryder ud
i hans Værks originaleste Partier, der danner
dets Slutning: de to store Udsigter over Naturens
Vidundere og Historiens mindeværdige Mænd. Idet han
maler Naturforeteelsernes Skønhed og Pragt, lovpriser
han Jahve; idet han skildrer og forherliger sit Folks
store Mænd, lovsynger han Israel. Han er stolt af sit
Fædreland og sit Folk, stolt af at være [sraelit -
medens Kohélet synes at have manglet Sansen for den
sejgeste Folke-Livsvilje, der endnu har eksisteret.
Kohélet er en Type paa de Israeliter, der snart vil
forsone sig med den græske Kultur. Har han kendt
noget til den? Renan og andre store Lærde negter det
ubetinget. Jeg føler mig ikke overbevist af dem. De
sarnme Lærde negter haardnakket de græske Vendinger i
Kohélets Sprog, som først Zirkel, senere Graetz mener
at have fundet. Man kan tviste om Ordene «godt og
fortræffeligt* i 5,i7 nødvendigt maa være det græske
Kakov xayafyåv; men man kan vanskeligt betvivle, at
Vendingen «under Solen* i Betydning af «paa Jorden*,
der forekommer nier end tyve Gange i Kohélet og
ellers ikke i noget bibelsk Skrift, er den græske
Talemaade vqf tfMcp.. Dette viser jo imidlertid ikke
med Nødvendighed andet, end at Forfatteren har levet
i den Tid, fra Aar 300 af, da den græske Indflydelse
begyndte at gøre sig gældende i det hebraiske Sprog.
Men er der ikke i de tungsindige, saa lidet
israelitiske Stemninger, som han giver Luft
for at bekæmpe dem, tydelige Spor af den græske
Tankeverden? Naar han siger: «Da priste jeg de Døde
fremfor de Levende og mere end begge Den, som endnu
ikke er bleven til», er saa ikke dette Udbrud, som
strider saa stærkt mod oldisraelitisk Aand, berørt
af den græske Melankoli,
29*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
