Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Palæstina - V. Det nye Testamentes Forhold til det gamle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
448 Det nye Testamentes Forhold
til det gamle
geiisten former Miraklet i det Øjemed, at faa et
Ord af det gamle Testamente, der foresvæver ham,
og som lian (snart ved en bogstavelig, snart ved en
sindbilledlig Udtydning) misforstaar, til at stemme
med en Handling, Messias efter hans Opfattelse bør
have udført.
Jesu Personlighed aabenbarer sig vel tydeligst I
enkelte af de Ytringer, der er lagte ham i Munden,
Ytringer, man ikke kan tænke sig opfundne, og som
undertiden er saa overvældende geniale, at de langt
anderledes end noget Mirakel afgiver Beviset for hans
Væsens Uforlignelighed.
Overfor visse Spørgsmaal, der stilles ham, svarer
han ikke ligefrem. Han bøjer af for Spørgsmaalet, men
giver netop derved et afgørende og udtømmende Svar. De
ypperste af disse Ord har da et vist Fællespræg: det
Undvigende og under denne Bevægelse Rammende og evigt
Rammende. Der er i dem en Blanding af Forsigtighed
og Fasthed, af omgaaende Klogskab og Overlegenhedens
stille Sikkerhed.
Der er saaledes Svaret paa Spørgsmaalet, om man
skal betale Kejseren Skat: Giv Gud, hvad Guds er,
og Kejseren, hvad Kejserens er.
Der findes ved denne Historie om Skattens Mønt ganske
vist den paafaldende Omstændighed, at de romerske
Kejsere, som vidste, at deres forgudede Hoveder var
Jøderne en Gru, for Palæstina lod slaa Mønt uden
Kejserbilleder. Man har imidlertid gjort opmærksom
paa, at ved en stor Tilstrømning af Fremmede som ved
en Fest, kunde der være romerske Mønter i Mængde i
Omløb, og Svaret har ikke kunnet opdigtes. Paa engang
undvigende og fast, som det er, indbrænder det sig
i Erindringen ved sin fyndige Knaphed. Det betegner
Jesu Sky for Indblanding i Folkets politiske Kamp og
hans Hævden af det, som for ham var det ene Fornødne.
En stor Vanskelighed for den, der forsøger at danne
sig et Billede af Jesu menneskelige Væsen er ligefuldt
den, at netop de værdifuldeste Udsagn, der er lagte
ham i Munden, undertiden er de historisk mest usikre.
Saaledes er Ordet om Kvinden, der blev greben
i Ægteskabsbrud, og hvem man efter Loven vilde
stene: «Den, som er ren, han kaste den første Sten*
ubeskrivelig beundringsværdigt, forsigtigt og dog
stort.
Meget gør imidlertid den Historie, hvori
dette Ord fore-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
