- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Ellevte Bind /
452

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Palæstina - V. Det nye Testamentes Forhold til det gamle

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

452 Det nye Testamentes Forhold
til det gamle

Undtagelse. Saaledes oppebier Verdens Lærer, han,
som er til ved sig selv, det passende Øjeblik; han
siger ikke sin sande Mening straks, fordi han prøver
os først. Han siger til os: Betving I først Eders
elendige Tilbøjeligheder, og han giver sine Goder
til den, der har betvunget dem. -

Der er heri Noget, som minder om Aanden i den
kristelige Parabel.

I Fabelens Bygning om end ikke i dens Aand staar
følgende lille sindbilledlige Historie Evangeliets
Parabler ret nær.

Der er spurgt, hvorfor Tathågata (Buddha) forlader
Jorden og lader Menneskene tro paa sin fuldstændige
Forsvinden, skønt han ikke endnu helt er indtraadt
i Nirvana:

Det er, o Søn, som var der en kyndig Læge, vant til at
behandle enhver Art Sygdom. Han havde en Mængde Børn,
og medens han var borte paa en Rejse, blev alle disse
Børn syge af en giftig Drik og rullede sig i Smerter
paa Jorden. Lægen, deres Fader, vendte hjem, og alle
anraabte de ham om at befri dem fra Giften. Men nogle
af disse Børn havde urigtige Begreber, andre tænkte
sundt. Lægen beredte da et stærkt Lægemiddel, som
havde Farve, Lugt og Smag, og sagde: Drik, mine Børn,
og I vil i en Fart blive helbredte. De af Børnene, der
tænkte sundt, drak hurtigt og kom sig. De andre sagde:
Helbred os, kære Fader! men drak ikke Medicinen,
thi dens Farve, dens Lugt og dens Smag mishagede
dem. Da udfandt Lægen dette Middel: Han rejste bort
paany og lod sine syge Børn vide, at han var død. Men
de, som nu saa sig uden Beskytter og Hjælper, tog
Lægemidlet og blev helbredte. Da Lægen saa vidste
sine Børn befriede for Ondet, viste han sig for
dem paany. Saaledes lader ogsaa jeg, Verdens Fader,
Væsnet, der er til ved sig selv, alle Skabningers
Herre og Læge, naar jeg ser mine Børn oplagte til
Modsigen og Modstand, hildede i Vildfarelse og
Uvidenhed, disse mine Skabninger se mit Nirvana,
skønt jeg endnu ikke er indtraadt deri. (Le lotus de
la bonne loi Kap. III, IV, XIV).

4

Saasnart man fra Indernes hellige Bøger vender
tilbage til den gamle hebraiske Literatur,
føler man straks, at man her

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:18:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/11/0456.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free