Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Palæstina - V. Det nye Testamentes Forhold til det gamle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
454 Det nye Testamentes Forhold
til det gamle
Er Parabelstilen hos Jesus saaledes paavirket af
Jesaja, saa er det til Gengæld højst betegnende,
at Intetsomhelst hos ham minder om Præsteprofeten
Ezechiel, hvis Aand overhovedet ikke tiltalte ham,
og hvis Stil maatte være ham imod. Der findes hos
Ezechiel i 17de og 24de Kapitel forskellige Parabler;
de er nærmest allegoriske og ved Sammenhobningen af
Billeder utydelige.
Den første Parabel begynder: «Konge-Ørnen med de store
Vinger og de lange Svingfjer, tæt dækket med brogede
Fjer, kom til Libanon og tog Cederens Løvkrone. Han
rev Toppen af dens unge Skud og bragte den til et
Kræmmerland og lagde den i en Købmandsby» osv. Ørnen
er Nebukadnezar, Libanon Jerusalem, Gederens Krone
Kong Jekoniah, Købmandsbyen er Babylon (Profeterne
afskyede al Handel, fordi den bragte Folket i
Forbindelse med fremmede Folkeslag). Men Lignelsen
er som Helhed højst unaturlig: En Ørn, der planter
en Vingaard; en Vingaard, der anraaber om at blive
vandet af en Ørn osv. Lige saa smagløs og sammensat
er Allegorien om Jerusalem som Kedel over Ilden,
hvori Indbyggerne koges.
Aldrig findes Sligt i nogen Parabel af Jesus. Denne
Stil har paavirket Fremstillingsmaaden i Johannes’
Aabenbaring (forfattet mellem Aarene 68 og 70)
men aldrig Formen i Jesu Parabler. De er simple og
gennemsigtigt klare.
En meget afgørende Indflydelse paa Jesu Parabel-Stil
har derimod Profeten Nathans bekendte Parabel (2
Sam. 12) øjensynligt havt:
«Der var to Mænd i samme By; den ene var rig, den
anden fattig. Den Rige havde overmaade mange Faar og
Okser, den Fattige Intet uden et eneste lille Lam, der
var vokset til med hans Børn. Det aad af hans Brød,
drak af hans Bæger, laa i hans Skød og var ham som
en Datter. Men der kom en Rejsende til den rige Mand,
og han nænnede ikke at tage af sine Faar eller Okser
for at lave en Ret til den Vejfarende; men han tog
den fattige Mands Faar og lavede det til».
Ikke blot Stilen men Aanden heri er et Forbud om Stil
og Aand i Saadanne Parabler af Jesus, som indskærper
Kærlighed til Næsten (Den barmhjertige Samaritan
f. Eks.).
Der er andre af Jesu Parabler, som er uhyggeligt
barske i deres lidenskabelige Had til den Rige blot
som rig og Forherligelse af den Fattige blot som
fattig, saaledes den om Lazarus og den rige Mand;
de udgaar umiddelbart af den Ebionitiske Aand,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
