Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Rumænien - Jødiske og kristne Rumænere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
458 Jødiske og kristne
Rumænere
valgte Rigsdag en Politilov, ifølge hvilken det
forbødes enhver-somhelst Fremmed at nedsætte
sig i en Landkommune uden særlig Tilladelse af
Kommunaløvrigheden - i Kraft af denne Lov begyndte
allerede da Jødernes Uddrivelse af Landsbyer og
Flækker, og den foregik med saadan Raahed, at man for
at blive af med adskillige, som man havde forjaget
fra Sted til Sted, druknede dem i Donau ved Galatz.
Disse Tilstande blev ikke ukendte i Europa, og paa
Berlinerkongressen i 1878 opnaaede Rumænien kun sin
Anerkendelse af Stormagterne som selvstændig Stat paa
Betingelse af, at for Fremtiden Religionsforskellighed
ingen politisk Betydning skulde have. Artikel 44 i
Berliner Traktaten erklærer, at i Rumænien «Forskel
i religiøs Tro eller Bekendelse ikke kan gøres
gældende mod Nogen som Grund til Udelukkelse eller
som Uformuenhed i Nogetsomhelst, der berører Nydelsen
af borgerlige og politiske Rettigheder*. Paa dette
Tidspunkt var de rumænske Jøders Antal som nu omtrent
250,000.
Rumænien gik ind paa ethvert Krav, der stilledes til
det, og anerkendtes paa de stillede Betingelser som
selvstændigt Kongerige. Dog neppe var det Forønskede
opnaaet, før man fandt paa en Udvej til at unddrage
sig sine Forpligtelser, en Vending saa plump, et
Bedrag saa frækt, at det neppe har mange Sidestykker i
Aarhundredets politiske Historie. Ganske vist, sagde
man, skal religiøse Forskelligheder for Fremtiden
ingen Betydning have. Men dette gælder kun for
Landets indfødte Befolkning. Da Jøderne er Fremmede,
har Bestemmelsen ingen Gyldighed for dem. Saaledes
stempledes da den ulykkelige israelitiske Befolkning,
der i umindelige Tider havde havt Sæde i Landet og
visselig ikke var mindre indfødt end det herskende
Blandingsfolk, heller ikke var Undersaatter af nogen
anden Stat, som fædrelandsløs og derfor retløs. Den
europæiske Folkeret hævder imidlertid, at Ingen kan
være uden Fædreland.
Medens Stormagternes Mening i 1878
naturligvis havde været, at Jøderne ved en
simpel Forvaltnings-Bestemmelse skulde opnaa
Borgerrettigheder, blev det ved Lov af 1879 fastsat,
at de i Landet indfødte Jøder kun en for en kunde
ansøge om Indfødsret, der i hvert enkelt Tilfælde
alene kunde gives ved en af Kammer og Senat vedtaget
Lov, og i Virkeligheden er fra den Tid til nu i
Alt neppe 200 Jøder, endda mod Erlæggelsen af svære
Pengesummer, blevne rumænske Borgere. Denne Lov af
1879 ude-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
