Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Rumænien - Jødiske og kristne Rumænere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jødiske og kristne Rumænere
461
Sum? og af Patienterne tør selv under disse
Omstændigheder kun de 10 Procent være Jøder. Herfra
er gjort den Undtagelse, at i visse svære og sjældne
S}7gdo m stilfælde kan de optages uden Vederlag, idet
man har villet sikre sig dem som Forsøgsgenstande i
videnskabeligt mærkværdige Tilfælde.
Ifølge den rumænske Forfatning skal
Elementærundervisningen i de offenlige Skoler gives
alle Indfødte gratis. For om muligt at udelukke
Jøderne fra den almindelige Dannelse og med fuld
Bevidsthed om at man ramte denne saa lærelystne
Befolkning haardest ved at gøre Kundskaben, det
afgørende Vaaben i Kampen for Livet, utilgængelig
for den, indførtes i Skoleloven fra 1893 den
forfatningsstridige Bestemmelse, at jødiske Børn
kun optoges i de offenlige Skoler mod en Betaling,
der kunde fastsættes vilkaarligt, Fremmedskatten
kaldt, i Reglen 30 Francs, og kun ifald der var
Pladser tilovers. Med andre Ord, det afhang nu
af Skolebestyrerne, om det jødiske Barn fandt en
Plads, og hermed var faktisk dets Udespærrelse
sikret. Samtidig gjorde man paa alle Maader de
bestaaende jødiske Menighedsskoler Livet surt. I
de lærde Skoler var «Fremmedskatten» betydeligere,
begyndte med 60, steg til 90 Francs. I Forstskolerne
kunde Jøder kun optages ved særlig Tilladelse af
en Minister. Kunstskolerne og Værkstedsskolerne
er helt blevne lukhede for dem. Da de som sidste
Tilflugt søgte Handelsskolerne, blev det bestemt,
at de dér havde at erlægge en Fremmedskat af 90
Francs for Elenientærundervisningen, 150 Francs
for den højere Undervisning og at kun en Tiendedel
af Eleverne turde være Jøder. Til Understøttelser
og Stipendier tør de aldrig komme i Betragtning,
end ikke til dem, der er oprettede af Jøder, og det
skønt Statsunderstøttelserne udredes, ligesom Skolerne
opretholdes, for Skatteydernes Penge og Jøderne tit
er dem, der maa skatte mest.
Ifjor blev Undervisningsvæsnet omformet i samme
Aand. Hidtil havde Jøderne alene søgt til det
medicinske Fakultet, eftersom den eneste fri
Virksomhed, det var dem tilladt at drive, var
Lægepraksis. Nu blev der paalagt hver Enkelt en
Fremmedskat af 300 Francs, hvorved de faktisk
er blevne forviste fra Universitetet. I de andre
Fakulteter, det juridiske, teologiske osv., som Ingen
Jøde kan indlade sig med, er der paa Skrømt paalagt
den jødiske Student en langt ringere Afgift af 40-60
Francs.
Hvad her er opregnet, omfatter kun
Hovedpunkterne. At
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
