Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Rumænien - Jødiske og kristne Rumænere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jødiske og kristne Rumænere
475
mand Årsene Darmesteter at tyde, den ældste Elegi i
det franske Sprog, forfattet af et Øjenvidne til den
stolte jødiske Befolknings Opbrænding paa Baalet ved
Autodafeen i Troyes 24 April 1288, er et af de mange
Vidnesbyrd om, hvor gammel deres Lidelseshistorie er
selv i et af Europas tidligst civiliserede Lande. I
det fjortende Aarhundrede naaede Raseriet mod Jøderne
det Vanvittige. I Mainz brændtes paa én Gang 6000
Jøder, i Erfurt sloges paa én Gang 3000 ihjel, i Wien
indelukkede hele Menigheden sig i Synagogen og gav
sig selv Døden, som paa Josephus’ Tid de heltemodige
Forsvarere af den sidste jødiske Fæstning Masada mod
Titus, hvilke, da alt Haab var ude, dræbte sig til
sidste Mand hellere end at overgive sig (Josephus:
Den jødiske Krig 7, 8). Hundredetusinder af Jøder
har i Middelalderen med deres Blod gødet Europas
Jordbund, andre Hundrede-tusiader har foretrukket den
kvalfuldeste Død for Afsværgen af deres Tro. Hvor man
ikke kunde udrydde dem, stræbte man, som endnu den
Dag idag i Rumænien, at vanære dem, umuliggjorde dem
ved skændige Love ethvert hæderligt Erhverv og tvang
dem ned i den smndsigste Aagerforretning, for da at
prisgive dem til Foragt.
Da endelig Frigørelsens Time slog, i Frankrig under
den store Revolution, i Europas andre Hovedlande efter
1848, var det uundgaaeligt, at en saa systematisk,
saa langvarig Fornedrelse havde sat dybe Spor. Den
frigjorte Jøde viste sig i mangfoldige Tilfælde
modbydelig af Indre som af Ydre. Men den, som
forarges over en ret skrækkelig Jøde, bør i ham se et
Vidnesbyrd om, hvad kristen Menneskekærlighed efter
at have virket et Aartusind har kunnet gøre ud af
et ædelt Folk. Dog Frigørelsen har ikke alene røbet,
at Jøderne var blevne (uretfærdigt) fornedrede; den
har virket fordummende og sløvende paa dem. Ifald
Jøderne i Middelalderen ikke havde været klogere
end de nulevende viser sig, saa havde de aldrig
overlevet Forfølgelserne imod dem. Da Jøderne saa’
Skrankerne falde omkring dem, indbildte de sig, at
ogsaa Fordommen imod dem var falden; da man gav dem
Lov til at optræde som Vælgere og Valgbare, indbildte
de sig, at nu elskede man dem som Medborgere. Hvis man
blot ikke forhaanede dem lige op i Ansigtet, ansaa
de sig for ligestillede med deres Omgivelser. De
saa og forstod ikke Hadet omkring dem. De ganske
aandssvage iblandt dem paastod endog, at i det Land,
hvori de levede,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
