Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Japan - Japansk Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Japansk Literatur
489
Prosa i det japanske Sprog, er da det, at der i
Poesien skiftevis bruges Vers paa fem og paa syv
Stavelser.
Det hyppigst anvendte Versemaal er det som kaldes
Tanka. Det bestaar af fem Sætninger eller Linjer paa
5, 7, 5, l og 7 Stavelser, 31 Stavelser i Alt. Enhver
Strofe dannet af disse fem Vers udgør et helt
Digt. Fra det 7de Aarhundrede til vore Dage har denne
snevre Form, i Sammenligning med hvilken Sonetten er
et Epos, behersket den japanske Poesi. Endnu den Dag
idag udsætter Mikadoen hvert Nytaar Opgaver for sine
Hofmænd at løse i Tankaform Det er Miniatyrkunst,
som kan være velklingende ved Ordenes fine Valg,
men som giver Afveksling og Lidenskab lidet eller
intet Spillerum.
En Tanka lyder saadan:
Idete [fjnaba Naar
jeg er bortrejst,
Nushi naki yado to skønt da min
Bolig staar der
Narinu to ni o Herreløs
og tom,
Nokiba no urne yo Blommetræ ved
Kornmarken,
Haru vo vasuruna. glem ikke
Foraaret, du!
Der findes i den japanske Aand et stærkt
Forstands-Hang. Selv i Poesien afskyr Japanerne
Billedsprog. De personliggør aldrig Egenskaber eller
Ideer. Der røber sig her det samme Træk, som har
bevirket, at de aldrig har havt Portrætmalere eller
monumental Billedhuggerkunst. Det Personlige fængsler
dem ikke. Derimod er de forfaldne til alle Slags
Tvangsregler for Talekunsten, har vedtægtsmæssige
Tillægsord som Homers, og branderagtige Omskrivninger
som de var gængse i Skjaldekunstens Forfaldstid.
Det ottende Aarhundrede betragtes som den japanske
Lyriks ypperste Blomstringstid; denne Lyrik er alt
andet end Folkepoesi; den digtes ved Mikadoens
Hof, lige saa hyppigt af Kvinder som af Mænd,
eller frembringes i ethvert Tilfælde af de højeste
Klasser. Evnen til at skrive Vers var i disse Krese
overordenlig udbredt. Man udgav aldrig Vers af
nogen enkelt Digter. Kejseren lod jævnlig Samlinger
udkomme af de bedste blandt et helt foregaaende
Tidsrums Poesier, og i en saadan Blomstersamling fra
Begyndelsen af det niende Aarhundrede er 4000 Digte
os bevarede.
Et lille Digt fra c. 750 til Japans Pris lyder
saadan:
32*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
