Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Japan - Japansk Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Japansk Literatur
493
Det er to Kvinder, hvem paa dette Tidspunkt de to
Prosaværker skyldes, der efter japanske Kritikeres
Anskuelse betegner Toppunktet af det klassiske
Tidehvervs Frembringelser. De synes begge at have
været Hofdamer. Den første har under Navne-skjulet
Murasaki no Shikibu Aar 1004 skrevet en Roman
Genji Monogatari o: Fortællingen om Genji, en Søn af
Mikadoen med en Yndlingsfrille, en virkelighedstro men
langtrukken Roman, der skildrer frie og løse Sæder
i et Sprog, som aldrig bryder Vel-anstændighedens
Regler. Den anden Hofdame, der var af høj Rang og
fyrstelig Afstamning, hed Sei Shonagon og har paa
Knud den Stores Tid skrevet et Værk, Makura Zoshi
(Hovedpude-Skitser), der bedst kan betegnes som en
Samling snaksomme og underholdende Føljeton’er. Det
er smaa Skildringer af Personer, som f. Eks. af
en Besværger-Præst, med hvis afholdende Liv og
hele frugtesløse Slid for at uddrive onde Aander
Forfatterinden har inderlig Medlidenhed, eller
smaa Beskrivelser af Optrin fra Hoflivet, givne med
kvindeligt Tække og Lune.
Højst nydelig er f. Eks. Beskrivelsen af det
Besøg, Kejserinden aflægger hos en af Hoffets
Adelsmænd. Det er en lille Historie paa to Sider,
men i al sin Ubetydelighed fortalt med en Ynde, der
er forbausende for 900 Aar siden. Stilen er denne:
«Da Kejserinden besøgte Adelsmanden Narimasa, kom
hendes Vogn ind ad den østlige Port, som er vid
med fire Piller. Men hendes Damer foretrak at lade
sig køre rundt til den nordre Port. hvor der ikke
var nogen Vagt. Enkelte, der ikke havde sat deres
Haar, tænkte med en vis Ligegyldighed: «Vi kører
lige op for Døren, saa behøver vi ikke at være saa
pyntelige.» Men de palrnebladsdækkede Vogne kørte
fast i den snevre Portaabning, og der var ingen
Mulighed for at komme igennem. Saa blev der altsaa
lagt en Gangsti af Tæpper, og det blev til vor ikke
ringe Ærgrelse og Harme sagt os, at vi maatte stige
ud. Der var ikke andet at gøre. Det var imidlertid
tirrende at iagttage, hvorledes Hoffolk og Tjenerskab
stod sammen i Vagtrummet for at se os gaa forbi. Da
vi indhentede Hendes Majestæt og fortalte hende,
hvad der var hændt, lo hun blot af os og sagde: «Er
der Ingen, som ser paa Jer nu? Hvor kan I være saa
uordenlige?» Her, svarte jeg, er Alle vante til os
og vilde blive overraskede, hvis vi gjorde særlige
Anstalter for at tage os ud. Hvem kunde tænke, at et
Hus som dette skulde have en Port, der,var for snever
for en Vogn. Jeg skal le Adelsmanden dyg-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
