Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Japan - Japansk Literatur - Efterskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Japansk Literatur
5091
Tvivl har fastholdt sit Forsæt at søge Sandheden
og udbrede den, fristes han af Zenobia med hede Ord
og Kærtegn. Da han modstaar hende, lokker hun hans
Elskede, Hannah, bort fra Landsbyen i sit Følge,
idet hun forestiller denne, at hun aldrig vil blive
andet for Jeshua end en Hindring paa hans Vej, og at
han i Virkeligheden kun lever for sin store Fremtid,
højst elsker Kærligheden, ikke hende. Hannah tror
straks-Zenobia og følger hende fortvivlet: «At min
Drøm skulde ende saadan! Et Liv uden ham er idel
Tomhed; jeg elskede ham, ikke Kærligheden.*
Den sidste Akt foregaar i Zenobias Telt i
Ørkenen. Vellyst- og Grusomheds-Drømme gaar igennem
Dronningens Hoved. Hun truer sine Omgivelser,
raser imod dem og mishandler Hannah, da denne
ikke kan røbe hende, ved hvilket Middel man vinder
Jeshua’s Hjerte. Saa meldes det, at den unge Jøde
med sin Moder og nogle Venner staar ved Indgangen
til Lejren og forlanger Foretræde. Han kommer for
at befri Hannah. Hurtigt lokker da Zenobia denne
til at drikke Gift, Hannah dør i Jeshua’s Arme,
Maria forbander Zenobia; men Dronningen knæler for
Jeshua og slaar sin Pande mod Jorden. Da tilgiver
Jeshua hende, og for første Gang viser sig en Glorie
om hans Hoved. Han er modnet til sit Livs Bedrift.
Hvad Evne der findes i dette sære Værk er ganske
udramatisk. Der optræder en Mængde Personer, som
siger et Par Repliker og dermed er ude af Sagaen. Hver
enkelt Personlighed betegner en Aandsretning, ingen
(uden maaske den skamløse Vellystning Parsondas i
Zenobias Følge) er tegnet sikkert uden lyriske Dampe
om Figuren. Med Japanerens Gave til at tilegne sig
og eftergøre alt Europæisk har Forfatteren opsnappet
en Tilbøjelighed, der i nogen Tid alt har gjort
sig gældende i europæisk Kunst og Literatur, den at
bringe Kristus-Skikkelsen moderniseret paa Lærredet
eller paa Skuepladsen. Og han har sluttet sig til
Bevægelsen paa sin Vis. Han har følt sig staaende
saa frit overfor den kristelige Legende som en Mand
fra et andet Verdenshjørne eller en Vild, og han har
øjensynligt deri søgt sin Styrke.
Det kunde have havt sin store Interesse at se,
hvorledes denne Legende spejlede sig i en virkelig
Fuldblods-Japaners digteriske Fantasi, hvorledes den
fik Form hos En, der hverken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
