Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tanker om Liv og Kunst - Det store Menneske, Kulturens Kilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6 Det store Menneske,
Kulturens Kilde
Hovedsagen for mig er denne: Her finder Ingen
Spaltning Sted mellem den store Mand som Middel og som
Maal. Her er intet Valg at træffe. Goethe vil sige:
Goethe, hans Livsværk medindbefattet. Hans smaa
Kærlighedsdigte fryder dem, der læser og forstaar
dem. Han skrev dem imidlertid ikke for at gavne
Menneskeheden, men fordi han maatte skrive dem.
Og om Cæsar, i Anledning af hvem man har villet anføre
Mommsen imod mig, gælder nøjagtigt det Samme.
Det hævdes, at «de store Mennesker er store ved
at være de store Midler*. Det er den borgerlige
Opfattelse af Geniet. Det er ikke min; det er visselig
heller ikke Mommsens af Cæsar. Efter at have fremstilt
Mandens Livsgerning siger den store tyske Historiker:
«Saadan var denne enestaaende Mand, hvem det synes
let og dog er saa uendelig svært at skildre. Hans hele
Natur er gennemsigtig Klarhed . . . Dens Hemmelighed
ligger i dens Fuld-endthed. Menneskeligt som historisk
staar Cæsar i det Udjsev-ningspunkt, hvor Tilværelsens
store Modsætninger ophæver hinanden. Udrustet med
den vældigste Skaberkraft og dog tillige med den mest
gennemtrængende Forstand; ikke mere Yngling og endnu
ikke Olding; med den højeste Villen og den højeste
Fuldbyrden; opfyldt af republikanske Idealer og
tillige født til Konge; Romer i sit Væsens dybeste
Kærne og dog kaldet til i sig og udenfor sig at
forsone og formæle den romerske og den hellenske
Udvikling er Cæsar den hele og fuldstændige Mand
. . . Men deri ligger ogsaa Vanskeligheden, man kan
sige Umuligheden af at skildre Cæsar anskueligt. Som
Kunstneren kan male Alt, kun ikke den fuldendte
Skønhed, saaledes kan ogsaa Historikeren, naar en
Gang hvert tusinde Aar det Fuldkomne møder ham,
kun forstumme . . .Vi maa nøjes med at prise dem
lykkelige, der saa denne Fuldkommenhed med deres Øjne,
og at indvinde en Anelse om den gennem den Afglans,
der uforgængeligt hviler paa de af denne store Natur
frembragte Værker; rigtignok bærer disse Tidens
Stempel».
Ogsaa Mommsen er da uborgerlig nok til ikke i Manden
at se det blotte Redskab for et Værk; han ser hans
Betydning for Menneskeheden først og fremmest i hans
Naturs Fuldkommenhed, af hvilken hans Livsgerning
kun giver os en Afglans.
Mommsen skrev denne Karakteristik af Cæsar i Aaret
1857 i den værste tyske Reaktionstid, og den liberale
Politiker maatte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
