Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tanker om Liv og Kunst - Det store Menneske, Kulturens Kilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10 Det store Menneske,
Kulturens Kilde
som sine Landsmænds Ulykke, at de føler sig
lykkelige uden Kultur. Jeg udviklede da, at efter
min Opfattelse rammes Uti-litarianerne ikke for
Alvor af dette Angreb: «Kulturfremskridtet fremmer
i Virkeligheden Massernes Lykke; Barnets og den
Vildes saakaldte Lykke er efter min Overbevisning
ikke blot ikke den højeste, men ingen ægte. Stuart
Mill siger i sin Utilitarianism: Det er bedre at være
et utilfredsstillet Menneske end et tilfredsstillet
Svin, bedre at være en utilfredsstillet Sokrates end
en veltilfreds Taabe». -
Jeg sluttede mig her til Mill med de Ord: «Det er ikke
alene bedre, men lykkeligere*. - Dog da jeg nogle
Maaneder senere omarbejdede Bogen paa Tysk, følte
jeg mig selv stødt af Paradoksien i dette Udtryk,
og jeg skrev i Stedet: «Og han har Ret; thi den
stærkere Modtagelighed for Smerten er ikke for dyr
en Pris for en Forhøjelse af det hele Livsindhold.*
Jeg lader altsaa dér det Spørgsmaal aabent, om man
finder Ordet Lykke passende eller ikke for denne
Løftelse af et Livsindhold. I min Bog Berlin kom
jeg samtidigt i Anledning af Eduard von Hartmanns
Forkasten af al Lykkemoral tilbage til Sagen og skrev:
«Stuart Mill gaar [paa det anførte Sted] lidt uden om
Sagen; thi Spørgsmaalet er jo ikke, om det (moralsk)
er bedre at være en utilfredsstillet Sokrates end
et veltilfreds Svin, men om hvem der er lykkeligst,
Sokrates eller Svinet*. Ja jeg gik her saa vidt i at
spænde Ordet Lykke til det Yderste, at jeg skrev:
«Sokrates er den lykkeligere af de to, lykkeligere
selv med Giftbægeret i Haanden. Han havde Ulykke,
men han var ikke ulykkelig, hans Sjæl var fast. Der
er en vis Sandhed i Stoikernes Paradoks; den Vise
er selv ikke paa Baalet, ikke midt imellem Luerne,
ulykkelig. Johan Hus var det ikke, da han paa Baalet
udbrød: Sancta simplicitets! Hvor meget mindre er da
den Udviklede og Dannede det som saadant
Jeg mener nu som da, i Modsætning til Hartmann,
at selv om Kulturfremskridtet paa sin Bane mange
Gange krydser og tilintetgør Individernes Velfærd,
saa gaar det ikke des mindre tilsidst i Retning af
den almindelige Lykke som Maal.
I Virkeligheden er Modsætningen mellem de forskellige
Moralprinciper ikke saa stor som den synes. Dersom En
betegner Moralens Formaal som Lykke og saa bestemmer
Ordet Lykke saaledes, at det bliver omtrent enstydigt
med Fuldkommenhed, og hvis en Anden betegner Formaalet
som Fuldkommenhed^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
