Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tanker om Liv og Kunst - Det store Menneske, Kulturens Kilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det store Menneske, Kulturens Kilde
15
tasten. Derimod er det simpelt, ædrueligt og
fornuftigt at sige: Det virkeligt Attraaværdige
Ønskværdige, Maalet er store Mennesker; thi de er
Tilværelsens Blomst og uden dem opnaaer vi Andre
intet Gode, som tilfredsstiller vor højeste Attraa.
Paa det Spørgsmaal, om den Velfærd, der er Maalet,
kan naaes udenom de store Mennesker, er der imidlertid
Tænkere, som er tilbøjelige til at svare Ja. Skønt
de indrømmer, at store Mennesker ikke kan undværes,
mener de inderst inde, at det i talrige Tilfælde
var bedst, om de ikke havde været nødvendige. Det
Ønskelige for dem er ikke selve Storheden, men at vi
ikke behøvede den, det vil sige, at de Omvæltninger og
Sindsbevægelser, der ofte alene synes at muliggøre
den, kunde undgaaes, saa Livet gled stilfærdigt
afsted som en jævnt rindende Strøm med en fredelig
lille Gennemsnitslykke for Hvermand.
Enhver kan nævne Storheder, som enten er betingede
af forudgaaende og samtidige Ulykker, eller som
kun var mulige paa Grund af et helt Folkeslags
politiske Karaktersvaghed og Mangel paa Opdragelse
til Selvstyre. Overfor Saadanne maa det vel kaldes et
aabent Spørgsmaal, om det var bedst, de havde kunnet
undværes eller ikke.
Jeanne d’Arc og Bismarck er Eksempler.
Pigen fra Orléans er kun tænkelig paa Baggrund
af hendes Fædrelands Fornedrelse. Men skulde en
Skikkelse som Jeanne d’Arc’s virkelig være for
dyrt betalt med Frankrigs nu halvfemte-hundrede Aar
gamle Oversvømmelse af engelske Tropper? De Onder,
som hint fjendtlige Indfald førte med sig, er længst
udviskede, men Bondepigen fra Domremy staar endnu
bestandig lige lysende gennem Tiderne i fransk og
ikke-fransk Fantasi.
Hvad Bismarck angaar, da kan man beundre ham
som enevældig Statsmand og dog betragte hans
Optræden som en tvivlsom Lykke for Europa. I min
Bog Berlin har jeg etsteds sagt: «Er Bismarck en
Lykke for Tyskland, selv om han ingen Velgører er for
Menneskeheden? Spørgsmaalet er ikke saa enkelt som det
ser ud. Han er for Tyskland hvad et Par udmærkede,
uhyre stærke Briller er for den Svagsynede. Det er
en stor Lykke for Manden, at han har saa udmærkede
Briller, men en stor Ulykke for ham, at han har
dem nødig*. Dog saa megen Skade Bismarck end har
forvoldt ikke blot Tysklands Nabolande, men selve
Menneskeligheden i tyske Sind, forekommer det mig
rimeligst at betragte en saadan Kraftskikkelses
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
