Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tanker om Liv og Kunst - Det store Menneske, Kulturens Kilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16 Det store Menneske,
Kulturens Kilde
Optræden og Udfoldelse af sin Magt som et Gode
for Menneskeheden ved det store Eksempel, den har
givet paa Enkeltmands Evne til at gennemføre sine
veloverlagte Planer mod et helt Lands offenlige Mening
som med den.
Der gives, tror jeg, tre Hovedklasser af store
Skikkelser: 1) De som udelukkende frembringer
uomtvistelige Værdier: En Astronom som Kepler, en
Digter som Shakespeare, en Opfinder som Stephenson,
en Kunstner som Michelangelo, en Komponist som
Mozart. Intet fornuftigt Menneske vil sige, at
de bedre kunde undværes. 2) De som frelser deres
Landsmænd eller Medmennesker overhovedet fra en eller
anden Ulykke, som Jeanne d’Arc, naar hun renser sit
Land for Fjender, eller Pasteur. naar han helbreder
for Hundegalskab, Hvis En siger, det var bedre,
man ikke havde behøvet dem, kan han dermed kun mene,
at havde man været fri for Ulykken, hvorpaa de raader
Bod, saa havde de været overflødige; men dette vil jo
blot sige, at Ulykke er et Onde. Da Jordelivet efter
sit Væsen er rigt paa Ulykke af enhver Art, forringer
dette hverken den store Skikkelses Værdi for et Folk
eller for Menneskeheden. 3) Saa er der endnu en tredje
Klasse af store historiske Personligheder, Saadanne,
der ikke blot som Jeanne d’Arc har afværget et Onde
fra deres Kres eller Land, men ogsaa selv, som Julius
Cæsar eller Frederik den Store, maattet tilføje deres
egne Landsmænd Ondt. I talrige Tilfælde lader den
moraliserende Opfattelse af Saadanne Personligheder
som blotte store Kendetegn paa ulykkelige Tilstande
eller som store Farer, store Svøber sig kun fastholde
fra et kortsynet Nyttestandpunkt. Men til denne Klasse
maa endnu henføres Saadanne Mænd, der som Napoleon I
tilsyneladende har gjort mere Skade end Gavn, været
Skyld i utallige Menneskers Lidelser, ja i Utalliges
voldsomme Død. Om slige Personligheder anser Høffding
det for givet, at det var bedre om Forholdene ikke
havde muliggjort eller nødvendiggjort dem. Han føler
sig sikker paa, at de ikke har bidraget til at fremme
Maalet, Menneslægtens Velfærd.
Men dette er et Spørgsmaal, som det er saare
vanskeligt at besvare og noget letsindigt saaledes
at afgøre forud med et Nej.
Da Renan i sin Israels Historie har behandlet Kong
Salomos Regering, kommer han til det Resultat, at
denne i sin Helhed set var Vildfarelse, men fremhæver
tillige hvilket Indtryk den gjorde paa Fantasien,
saa dette Tidsrum i Aartusinder derefter kom til at
staa for det israelitiske Folks Bevidsthed som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
