Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tanker om Liv og Kunst - Verdensliteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdensliteratur
25
hverandre langt nærmere, dels endelig
Oversættervirksomheden er betydelig større end
nogensinde før.
Hvor meget Oversættelser end er tagne til, er
det imidlertid utvivlsomt, at Skribenterne i de
forskellige Lande og Sprog er uhyre forskelligt
stillede med Hensyn til at opnaa Verdensry eller
blot tilbørlig Anerkendelse. Bedst er de franske
Forfatteres Stilling, skønt det franske Sprog
vistnok, hvad Udbredelse angaar kun indtager den
femte Plads. Naar en Forfatter er trængt igennem i
Frankrig, saa er han bekendt over hele Jorden. Først
i anden Linje kommer Englænderne og Tyskerne, der
imidlertid dog, naar de gør Lykke, kan regne paa
en uoverskuelig Læsekres. Det er kun Skribenterne i
disse tre Folkeslag, der kan haabe paa at blive læste
i Originalen af de mest Dannede i alle Nationer.
Italienske og spanske Skribenter er langt mindre
heldigt stillede; men de bliver dog læste af et vist
Publikum udenfor deres Hjemstavn. Omtrent sideordnede
med dem er Belgiens og Schweiz’s franskskrivende
Forfattere, der kun undtagelsesvis (f. Eks. for
Cherbuliez’s, Rod’s og Maeterlinck’s Vedkommende)
tages for fulde i Frankrig. De russiske Skribenter
læses vel ikke i Originalsproget udenfor deres Land,
men den russiske Befolknings Milliontal bøder tildels
derpaa.
Den, der derimod skriver finsk, ungarsk, svensk,
dansk, islandsk, hollandsk, græsk osv. er i den
almindelige Kamp om Verdensryet øjensynlig i højeste
Grad ugunstigt stillet. Ham fattes i Væddekampen hans
Vaaben, hans Sprog, og det vil for Skribenten omtrent
sige Alt.
Det er umuligt at skrive nogetsomhelst Kunstnerisk
i et andet Sprog end Ens eget. Derom er vel Alle
enige. Men Oversættelserne! indvender man. Jeg
tilstaar det Kætteri, at jeg kun kan betragte dem
som en sørgelig Nødhjælp. De udelukker den sproglige
Kunst, ved hvilken Forfatteren netop skulde gøre sig
gældende, og jo bedre, jo større han er i sit Sprog,
des mere taber han.
Oversættelsernes nødvendige Ufuldkommenhed har til
Følge, at en Forfatter af sjette Rang, der skriver et
udbredt Sprog, et Verdenssprog, med Lethed bliver mere
bekendt end en Forfatter af anden Rang, hvis Sprog
kun tales af faa Millioner. Hvem der kender smaa og
store Landes Literaturer vil villigt medgive det;
men de store Landes Beboere vil i Reglen ikke tro det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
