Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tanker om Liv og Kunst - Verdensliteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
Verdensliteratur
En eneste Indrømmelse gør man: lyriske Digte lader
sig vanskeligt oversætte,, taber i ethvert Tilfælde
altid meget derved,, og sædvanligvis bliver Forsøget
paa at overføre dem til et andet Sprog allerede
af den Grund ikke gjort, at det i ingen Henseende
lønner sig. En Tysker indser ogsaa let, at den, der
kun kender Goethes Digte af en Prosa-Oversættelse
eller af en nødvendigvis fjern eller tvungen rimet
Gengivelse paa et andet Sprog, umuligt kan nyde og
vurdere dem. Franskmanden kan end ikke tænke sig
Vers af Victor Hugo eller Leconte de Lisle paa et
fremmed TungemaaL Men ved Prosaskrifter gælder efter
den almindelige Synsmaade Tabet for ikke synderlig
stort. Med Urette. Det er og bliver umaadeligt,
om end mindre paafaldende end ved Digte. Ordvalget
og Ordenes Klang. Sætningernes Arkitektur og
Vellyd, det sproglige Udtryks Ejendommelighed,
Alt forsvinder. Oversættelser er ikke engang
Afstøbninger.
Selv Den, der med Tanken rettet paa kunstnerisk
udførte Oversættelser er tilbøjelig til at skatte
Oversætteren som saadan højt, vil i ethvert Tilfælde
ikke negte, at de forskellige Folkeslags Forfattere
er ret ulige stillede med Hensyn til Opnaaelse af
Verdensry, om man end har set, at en Digter som Ibsen,
der skriver et lidet udbredt Sprog, og endda langt
ringere Aander end Ibsen, er trængt igennem overalt.
Men er dette Verdensry i Samtiden, i Nutiden
afgørende? Betyder det, at Mesteren og Værket
virkelig tilhører Verdensliteraturen paa blivende
Maade? Man maa have et meget lyst Livssyn for at
tro det. Verdensryet synes mig at være en saare slet
Maalestok for Fortjenesten.
For det første gives der Personligheder, som vinder
Verdensry uden at hæve sig synderligt over den
almindelige Jævnhøjde. Naar det Stade, hvorpaa de
staar, falder sammen med den almindelige Dannelses
Stade, og naar de tilhører et stort Folk, saa falder
det dem let at blive bekendte allevegne. Georges
Ohnet bliver læst overalt. Og en Forfatter behøver
ikke at være ligefrem flov, ikke umiddelbart at tjene
de herskende Fordomme for at vække almindelig Opsigt;
han kan paa indirekte Maade være flov og triviel, idet
han paa en grov, overfladisk Maade, i Kraft af en flad
Dannelse angriber den flade Dannelse, f. Eks. ivrer
mod monarkiske, kirkelige, aristokratiske Fordomme,
saakaldte konventionelle Løgne. Man har ogsaa set
Skribenter uden nogen kunstnerisk Udvikling og ganske
blottede for Kunstsans blive
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
